23948sdkhjf

Ny rapport: Biogas kan produceres langt billigere i 2030

I dag præsenterer Nature Energy og Viegand Maagøe en helt ny rapport 'Biogassektorens konkurrenceevne og bidrag til den grønne omstilling', som viser, at der er potentiale for at producere betydeligt mere biogas i fremtiden, samtidig med at det kan gøres langt mere effektivt og dermed billigere.

Rapporten viser blandt andet, at der er potentiale for at spare i alt 42,2 procent af totalomkostningerne på produktion af biogas frem mod 2030 ift. til i dag.

Det skriver Nature Energy i en pressemeddelelse.

- Med rapportens konklusioner står det klart, at der i fremtiden kan produceres langt mere biogas, og at det kan gøres væsentligt billigere. Det er rigtig godt nyt for Danmarks grønne omstilling, siger Nature Energys adm. direktør, Ole Hvelplund og fortsætter:

- I Nature Energy kan vi med vores effektive storskalaanlæg halvere omkostningerne i 2029 i forhold til det nuværende niveau, og dermed bliver vores behov for subsidier også mindre på sigt, siger Ole Hvelplund.

Energitung industri
Ole Hvelplund præsenterede rapporten tidligere i dag ved Nature Energys biogasanlæg på Midtfyn, hvor der var besøg af både Aalborg Portlands adm. direktør, Michael Lundgaard Thomsen, og klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

Aalborg Portland, der leder klimapartnerskabet for energitung industri, peger på biogas som et helt centralt greb for omstillingen. 

- Vores analyser og interviews med en lang række virksomheder i klimapartnerskabet peger på biogas som den eneste løsning for hovedparten af de energiintensive virksomheder. Sagen er, at de virksomheder arbejder med højtemperaturprocesser, som oftest ikke kan elektrificeres, men derimod kræver CO2-neutrale brændsler for at nedbringe emissionerne, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Viegand Maagøes adm. direktør, Søren Eriksen, har set frem til at offentliggøre den nye rapport, som han mener, sætter en streg under biogassens grønne potentiale.

- Rapporten viser, at biogas bør spille en helt afgørende rolle i den grønne omstilling. Der kan rent faktisk produceres nok biogas til at erstatte al gas med CO2-neutral biogas – og frem for alt vil der være et samfundsøkonomisk overskud ved at gøre det, siger Søren Eriksen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094