23948sdkhjf

Böttzauw: Geotermi kan samfundsøkonomisk ikke konkurrere med en biomassekedel

Dansk Fjernvarme og Geotermisk Operatørselskab (Geoop) afholdte onsdag konference om geotermi på Christiansborg. 

Her blev diskuteret rammevilkår og barrierer for geotermien i Danmark.

Det var meningen at direktør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw skulle have fremlagt konklusionerne fra en analyse om konkurrencedygtig geotermi i Danmark.

Den er dog ikke færdig endnu, så han måtte nøjes med at komme med et par spoilers, skriver Dansk Fjernvarme.

- Som rammevilkårene er nu, kan geotermi ikke samfundsøkonomisk konkurrere med en biomassekedel eller en havvandsvarmepumpe, sagde Kristoffer Böttzauw.

Han fremhævede et par andre barrierer for geotermisk varme i Danmark:

- Kraftvarmekravet. Vi har ganske vist gode kabler til vores nabolande. Men vi har også brug for selv at kunne producere el på dage, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner, sagde direktøren.

Derudover pegede han igen på samfundsøkonomien og den nuværende prisregulering af fjernvarmesektoren som barrierer.

De rigtige rammevilkår
På konferencen deltog også Martin Lidegaard, folketingmedlem fra Radikale. 

For ham er det vigtigt, at der bliver lavet de rigtige rammevilkår, og at energiafgifterne bliver skruet helt rigtigt sammen. Han vil have elvarmeafgiften på geotermi ned, hvilket direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen kun kan være enig i. 

- Potentialet i geotermi er enormt. Men det kræver, at der ændres på de enkelte selskabers mulighed for at gå forrest i udviklingen uden at påtage sig en unødig stor risiko på vegne af hele branchen og så kræver det en moderne regulering, der bakker op om den grønne omstilling, sagde han fra talerstolen.

Kilde: Dansk Fjernvarme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141