Ny rapport: Syv barrierer og 19 løsninger for smart-grid i Danmark
Af | SYV BARRIERER FOR SMART GRID Rapporten har fundet syv væsentlige barrierer for fuld udnyttelse af Smart Grid i Danmark: 1. Lav efterspørgsel |
Der er milliarder at spare ved bedre udnyttelse af de investeringer, som er foretaget i et smart elnet i Danmark.
Det viser en ny rapport, støttet af Energistyrelsens Smart Grid-pulje, som De Frie Energiselskaber står bag.
Rapporten identificerer syv væsentlige barrierer for grøn omstilling på energiområdet og leverer et overskueligt løsningskatalog.
- Danske forbrugere har investeret milliarder i Smart Grid og intelligent energi, men vi har slet ikke fået den grønne omstilling ud af det, som vi kunne have fået. Vi udnytter for eksempel stadig ikke, at man med Smart Grid kan flytte forbruget, så der er strøm til alle på alle tidspunkter af døgnet. Med rapporten her får vi præsenteret, hvordan vi kan gøre det - oveni købet langt billigere og mere effektivt, end der hidtil er lagt op til.
Sådan siger adm. direktør Jette Miller fra De Frie Energiselskaber om analysen 'Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked. Syv barrierer for grøn omstilling'.
Undgå kabel-pløjning
Rapporten sætter fokus på, hvordan vi kan flytte strømforbruget, så efterspørgslen efter strøm bliver jævnt fordelt hen over et døgn. Blandet andet ved at flere nye og innovative virksomheder får mulighed for at udbyde såkaldte fleksibilitetsydelser, der hjælper med at undgå huller i strømmen.
- Der kommer pres på efterspørgslen efter strøm til fremtidens mange elbiler og varmepumper. En løsning, der har været på bordet, er at pløje nye kabler ned i jorden fra kyst til kyst. Det koster op mod 48 mia. kr. og vil binde voldsomme investering til een løsning. Den nye rapport viser, hvordan vi med få, effektive initiativer, kan imødekomme den stigende efterspørgsel og samtidig undgå overinvestering i vores elnet, siger Jette Miller.
Umuligt for virksomheder og forbrugere at bidrage til grøn omstilling
Som noget nyt er den nye analyse baseret på interviews med forbrugere og nogle af de nye virksomheder, som står på spring for at påtage sig nye roller i den grønne omstilling.
Interviewene har afsløret, at der både for nye virksomheder, som vil sælge grøn energi-fleksibiltet og forbrugere, der ønsker at samle sig i energifællesskaber, findes en række barrierer, som i dag gør det umuligt at bidrage til at bidrage til den grønne omstilling.
Analysen viser dog også, at barriererne for en grøn energiforsyning i Danmark kan løses med nye regler, som skaber et klart incitament hos elnetselskaberne til at udnytte Smart Grid. Reglerne skal forenkles og incitamentet for infrastrukturselskaberne til at agere objektivt og neutralt overfor alle kommercielle selskaber skal skærpes.
- Analysen viser groft sagt, at rammerne og energilovgivningen - trods liberalisering - er tænkt til fortidens energisystem. Hvis vi skal udnytte Smart Grid-mulighederne, skal vi skærpe reglerne, sådan som rapporten peger på. Det vil sikre, at monopolselskaberne behandler alle nye selskaber og forbrugere lige. Det vil sikre effektiv grøn omstilling og dermed sikre, at vi får mere grøn omstilling for de samme penge, siger Jette Miller.
Projektet har identificeret 19 initiativer i et løsningskatalog, som tilsammen er et bud på, hvordan regulering og ramme vilkår kan tilpasses så de understøtter ambitiøs grøn omstilling.
| LØSNINGSKATALOG - DE 19 LØSNINGER 1. Efterspørgslen er for lav Reel konkurrence: Flere kommercielle spillere skal på banen for at skabe konkurrence. Flere grønne ydelser: Flere virksomheder skal kunne tilbyde nye produkter og services. Deregulering: Det kræver deregulering at få et velfungerende marked, fordi vi går fra central planlægning til en højere grad af decentral, forbrugerdrevet efterspørgsel. 2. Klare og enkle regler for aggregatorer Ingen krav om elleverance: Etablering af aggregator-rollen uden krav om ellevererance. Markedet giver kunden gevinsten: Ingen krav om fastsættelse af kompensation. 3. Sæt elmåleren fri Elmåleren konkurrenceudsættes: Dette kan gøres som opfølgning på Elreguleringsudvalgets anbefaling om at træffe beslutning vedrørende ansvar for elmåleren i 2020. Marginalbetragtning : Netselskaberne skal pålægges at anlægge en marginal-omkostningsbetragtning på prisfastsættelse af målere og efterfølgende service, såfremt opgaven ikke fuldt ud konkurrenceudsættes. Ændring af fællesregulativ: Kravene til placering af måler mv. i Fællesregulativet bør fjernes. Sanktion: Netselskaberne skal sanktioneres for forsinket levering af data eller inkonsistente data. 4. Ens forvaltning Regler på lovsniveau: Erstatte Elforsyningslovens §73b om frivillige aftaler med regler på lovsniveau. Samme regler for alle: Sikre, at regler på lovsniveau gælder for alle netselskaber således, at der er et ens serviceniveau fra netselskaberne ud mod deres kunder, dvs. de kommercielle selskaber. Sanktion: Der bør udstedes en bekendtgørelse med klare regler for tvist om datakonsistens. I tilfælde af uenigheder skal netselskaberne pålægges sanktioner svarende til de omkostninger, som de pålægger den kommercielle aktør. 5. Klar selskabsadskillelse Ejermæssig selskabsadskillelse: I forbindelse med udløb af netselskabernes bevillinger fra 2021 kan der stilles krav om, at selskaberne ikke samtidig kan eje både netvirksomhed og kommerciel handelsvirksomhed. Udbudspligt: Entreprenørmodellen afvikles og alle opgaver sendes i udbud. 6. Klar statslig styring Klart ansvar: Klart ansvarsophæng i ministeriet for at definere projektets formål, proces og tæt at følge målopfyldelse. Opmærksomhed på interessekonflikter: Opmærksomhed på netselskabernes egen interesse i tilrettelæggelse og styring af processer. 7. Et veldefineret marked Marked: Etablering af eet samlet marked. Market maker: Energinet etableres som “market maker”. Reduktion i lokal nettarif: Forbrugerne tilbydes en reduktion i den lokale nettarif efter en trappemodel. Kilde: Et forretningsmodent og fleksibelt elmarked |
