Netselskaber må ikke lukke for strømmen
Netselskabet må kun lukke for strømmen, hvis der er begrundet mistanke om, at forbrugeren ikke fremover vil betale sine elregninger. Det viser en sag fra Ankenævnet på Energiområdet.
Det viser en sag fra Ankenævnet på Energiområdet, hvor en forbruger kontaktede sin elinstallatør, da der var opstået en kortslutning i en elmåler. Elinstallatøren udskiftede den ødelagte elmåler, og kort efter modtog forbrugeren en regning fra sit netselskab, der krævede erstatning for den ødelagte elmåler. Forbrugeren afviste dog, at han var skyld i skaden.
Efter at forbrugeren flere gange havde nægtet at betale for den nye elmåler, varslede netselskabet, at det ville lukke for strømmen.
Ikke begrundet mistanke
Sagen endte i Ankenævnet på Energiområdet, der afgjorde, at det i den konkrete sag var forbrugerens ansvar at dække udgifterne for den ødelagte elmåler. Ankenævnet fastslog dog samtidigt, at netselskabet ikke havde ret til at true med at lukke for strømmen, blot fordi forbrugeren ikke ville betale regningen for den nye elmåler.
- Sagen viser, at et netselskab kun må lukke for strømmen, hvis det har en begrundet mistanke om, at forbrugeren ikke fremover vil betale sine elregninger, og det var der ikke noget, der tydede på i denne sag, siger jurist i Ankenævnet på Energiområdet, Troels Felskov-Lihme.
Hvornår må netselskabet lukke for strømmen?
Troels Felskov-Lihme forklarer, at et erstatningskrav eller en enkelt ubetalt regning ikke må føre til, at netselskabet lukker for strømmen. Hvis forbrugeren ikke har betalt sin elregning, kan netselskabet opkræve rykkergebyrer. I sidste ende kan netselskabet sende kravet til inkasso.
For at kunne lukke for strømmen skal netselskabet dog have en begrundet mistanke om, at forbrugeren ikke fremover vil betale sine elregninger.
- Netselskabet skal varsle dig, hvis de lukker for strømmen. Du skal desuden have mulighed for at afværge lukningen af din strøm. Det kan du gøre ved at stille økonomisk sikkerhed for fremtidige betalinger enten via et depositum eller en bankgaranti, siger Troels Felskov-Lihme.