23948sdkhjf

Spildevandsselskab sender alle medarbejdere hjem

BlueKolding sendte tirsdag alle administrative medarbejdere hjem og lukkede samtidig administrationen i Kolding Åpark 3.

- Antallet af smittede med coronavirus stiger time for time i Danmark, og regeringen har yderligere skærpet henstillingerne til både borgere og virksomheder for at mindske og bremse udbredelsen af smitte. På den baggrund har BlueKolding den 10. marts valgt at sende samtlige administrative medarbejdere hjem, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

- Driftsmedarbejderne, som sørger for at holde kloakker og pumper i gang, så spildevandet kan blive ledt væk fra boliger og virksomheder og ud til renseanlæggene, arbejder i mindre hold og med mindst mulig direkte kontakt med hinanden. Det samme gælder de medarbejdere, der sørger for at holde renseanlæggene i gang, så spildevandet fortsat kan renses, før det bliver ledt ud i vandmiljøet.

De særlige tiltag betyder også, at samtlige rundvisninger på centralrenseanlægget i Agtrup er aflyst indtil videre. Det er heller ikke muligt at booke fremtidige rundvisninger, så længe de særlige tiltag er i kraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085