Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg: Grøn opvarmning og fossilfri byggepladser
Af | 70 procent-målet i 2030 Derfor har regeringen sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber. Partnerskaberne skal komme deres bud på hvordan vi når målet. De 13 klimapartnerskaber:
|
Mandag morgen afleverede 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til, hvordan de forskellige sektorer kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningen, og kan være med til at tegne fremtidens klimapolitik.
Også Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har afleveret sine anbefalinger og peger bl.a. på de mulige CO2-gevinster ved at fokusere på mindsket energispild, mere intelligent bygningsdrift og udfasning af fossile brændsler til bygningsopvarmning.
Klimapartnerkskabet har udpeget fem byggesten på vejen mod 2030
Intelligent styring og energirenovering – 1,25 mio. ton CO2/år
Den grønne omstilling bliver hurtigere og billigere ved at mindske energiforbruget i de eksisterende bygninger og styre forbruget intelligent.
-Derved kan vi skære 20-25 procent af bygningers energiforbrug frem til 2030. Energieffektiviseringer kan spare samfundet for mange milliarder kr., og samtidig skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem mv. Her skal vi løfte i flok som
branche, bygningsejere og myndigheder og inddrage finanssektoren, skriver partnerskabet i rapporten.
Fra sort til grøn opvarmning – 1,80 mio. ton CO2/år
De fossile brændsler skal ud, så danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos 400.000 bygningsejere, og at VE-godkendte installatører udskifter de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper.
- Endelig skal vi energirenovere for at sikre den bedste løsning, der sparer penge til
el og varme for boligejerne, fremgår det af rapporten
CO2-regnskab for bygninger – 1,13 mio. ton CO2/år
Der skal udarbejdes et CO2-regnskab for alle byggerier i fremtiden.
- For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi kende materialernes CO2-aftryk, så vi bruger materialerne klogere og i de nødvendige mængder. Man kan lave CO2
-regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal CO2
-regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet allerede fra 2021. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, og her skal der også stilles krav til CO2-regnskaber.
Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO2/år
Det skal være slut med benzin og diesel på bygge- og anlægspladser.
- Vi skal bruge eldrevne gaffeltrucks og kraner og biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmekanoner til udtørring af fugtige byggematerialer vil vi erstatte med el og fjernvarme. Med den rigtige indsats er CO2
-udledning fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen kan hjælpe med at sikre
adgang til grøn energi og biobrændstof, og at biobrændstof er økonomisk konkurrencedygtig, skriver partnerskabet.
Energimærker til alle bygninger
I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før år 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for reduktion af varme-, el- og vandforbrug, samt forbedring af indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og långivere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.
Gå i gang nu
Ud over de fem byggesten har klimapartnerskabet præsenteret 27 konkrete forslag til hvad bygge- og anlægssektoren helt konkret kan gøre. Og rent faktisk med det samme.
- Partnerskabets anbefalinger kan være implementeret i 2030, men vi kan gå i gang allerede i morgen og dermed bidrage markant til at nå regeringens ambitiøse mål om en reduktion i CO2-udledningen på 70 procent. Nu er det så tid til at omsætte de mange anbefalinger til konkret handling, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der har været en del af partnerskabet.
Hvis de konkrete i 2030 er blevet gennemført, vil det have ført til en samlet CO2-reduktion på 5.800.000 ton CO2 om året. Det svarer til en femtedel af den nødvendige
CO2-reduktion i det danske samfund frem til 2030. Samtidig vil bygningers samlede energiforbrug være mindsket med op til 25 procent, vurderer partnerskabet.
Hele rapporten fra Klimapartnerskabet for byggeri- og anlægssektoren kan læses her.
(Forsidefoto: Colourbox)
