Partnerskab for energitung industri: Biogas og CO2-fangst skal levere varen
Af | 70 procent-målet i 2030 Derfor har regeringen sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber. Partnerskaberne skal komme deres bud på hvordan vi når målet. De 13 klimapartnerskaber:
|
- 30 procent CO2e-reduktion kan vi selv klare. Med stimuleret efterspørgsel kan vi nå 70 procent.
Sådan lyder det fra Klimapartnerskabet for energiintensiv Industri, der sammen med 12 andre klimapartnerskabet har givet deres anbefalinger til, hvordan Danmark når 70 procents CO2-reduktion i 2030.
- Grøn omstilling af den energiintensive industri er uomgængelig. Vi erkender, at vi er en del af problemet, men vi er også en del af løsningen. Vi producerer nødvendige og basale materialer for samfundet, men ønsker at gøre det mere bæredygtigt. Det er en meget konkret ambition. Vi er et af de klimapartnerskaber, som – med rentable og modne teknologier - leverer flest reduktioner: 1,6 mio. tons CO2e. Og det er vel og mærke baseret på en næranalyse af blot 20 virksomheder! Hvis vi derudover kan købe biogas til konkurrencedygtige priser, kan vi nå 50 procent reduktion. Mens de sidste 20 procent frem til 70 procent målsætningen vil kræve en national satsning på CO2-fangst, skriver klimapartnerskabet i sin rapport.
Løsningen er simpel lyder det
- Vi leverer selv 30 procent. Biogas og CO2-fangst står henholdsvis for de næste 20 procent og 20 procent. Så det springende punkt ligger egentlig ikke hos industrien, men i efterspørgslen efter bæredygtige og sandsynligvis dyrere produkter. Er der efterspørgsel og betalingsvillighed, så kan den energiintensive industri levere på 70 procent målsætningen.
Der skal overordnet set sættes ind på tre forskellige energitunge områder hos virksomhederne. Altså tre områder hvor klimapartnerskabet vil gå målrettet efter at reducere CO2-udledningen.
- Direkte udledninger fra egen produktion – f.eks. brændsler, egen transport og proceskemisk udledning
- Indirekte udledninger fra produktionen af købt el- og fjernvarme
- Indirekte udledninger der forekommer både up- og downstream i værdikæden – f.eks. transport og materialer
Klimapartnerskabet for energiintensiv industri har desuden peget på otte indsatsområder, hvor der i høj grad kan bidrage til CO2-reduktionen.
Energieffektivisering: Optimering af processer og investering i mere energieffektivt materiel, der kan reducere brugen af naturgas og strøm.
Elektrificering og rumvarme: Elektrificering af maskiner, der kører på naturgas og skift fra gasfyr til fjernvarme eller varmepumper.
Skift til biogas: Skift fra fossile brændsler til biogas i højtemperaturs-processer, der ikke kan elektrificeres.
Produktion og efterspørgsel efter bæredygtige løsninger: Produktion af og efterspørgsel efter bæredygtige produkter og løsninger, der udleder mindre CO2e.
CO2-fangst hos de største CO2-udledere: Fyrtårnsprojekt, som kan udvide viden om teknologien og fange CO2, der ikke ellers kan fortrænges.
Øget anvendelse af overskudvarme: Yderligere udnyttelse af den store mængde CO2-neutrale overskudsvarme, som ikke benyttes.
Skift til grøn transport: Accelereret skift til grøn transport og krav til leverandører omkring CO2-aftryk.
Global indvirkning af dansk teknologi: Udbredelse af danske løsninger, som kan reducere CO2-aftrykket hos andre.
| Seks karakteristiska ved energiintensiv industri Danmarks energiintensive industri bidrager med kritiske og nødvendige materialer til samfundet bl.a. til byggebranchen, produktionsvirksomheder, transportsektoren, fødevareindustrien og energisektoren. Hård national og international priskonkurrence Højtemperaturprocesser, der ikke kan elektrificeres Energi som en stor del af driftsomkostningerne har drevet et stort fokus på energieffektiviseringer En eller få større virksomheder pr. branche Pålagt CO2-afgift i AUs kvotesystem Kilde: Klimapartnerskabet for energiintensiv industri |
