23948sdkhjf

Helt solgt: Arcon-Sunmark kommer på nye hænder

I tirsdags meldte ejer af Arcon-Sunmark VKR Holding ud at store dele af virksomheden ville blive lukket ned. 

Samtidig forlød det at der pågik forhandlinger med parter, der var interesserede i dele af virksomheden.

De forhandlinger er netop afsluttet.

Den hidtidige ejer VKR Holding har solgt dele af virksomheden til østrigske GREENoneTEC, der viderefører teknologi og knowhow.

Samtidig er der indgået en aftale om, at den kinesiske del af virksomheden vil blive ført videre af den nuværende joint-venture partner Solareast.

Den nu tidligere ejer har vurderet, at der er behov for en konsolidering af den
markedsmæssigt vanskelige branche, således at de afledte energipriser kontinuerligt kan blive lavere og teknologien dermed stadigt mere konkurrencedygtig og udbredt.

På den baggrund er det den bedst mulige løsning, at GREENoneTEC, der er verdens største producent af ‘flatplate’-solfangere og Solareast, der er den førende aktør inden for den store kinesiske solenergi-industri, kan fortætte udviklingen inden for storskala-solvarme, der har store samfundsmæssige fordele.

- Når der nu er behov for en konsolidering i branchen, er det glædeligt at det er
lykkedes at få verdens største solvarme-aktører til at føre den værdifulde
teknologi bedst muligt videre – det er vigtigt for fremtidens grønne
energiløsninger, siger Thomas Karst, adm. direktør, Arcon-Sunmark.

VKR Holding lever 100 procent op til alle garanti- og serviceforpligtelser. De eksisterende solvarmeinstallationer vil således fremover blive serviceret på fuldstændig samme vis som i dag - og med de samme medarbejdere i serviceafdelingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078