Regeringens klimapartnerskaber afleverede den 16. marts en række anbefalinger om at øge biogasproduktionen markant i de kommende år. Inden for både landbrug, industri, transport og energiforsyning kan el ikke altid løfte opgaven med at erstatte kul, dieselolie og naturgas. Derfor bliver der brug for kraftigt stigende mængder biogas i de kommende år.

Biogasbranchen har gennemgået klimapartnerskabernes rapporter og giver her et overblik over de anbefalinger, der vedrører biogas.

De centrale klimapartnerskaber for henholdsvis energi og forsyning samt fødevare- og landbrugssektoren anbefaler begge, at biogasproduktionen kommer op på 50 petajoule i 2030.

Klimapartnerskabernes anbefalinger

Klimapartnerskabet for energitung industri omfatter industrier, som anvender produktionsprocesser med temperaturer, der ofte er højere end 1000 grader. Den energitunge industri har meldt klart ud med et behov på 14 petajoule biogas i 2030, mens partnerskabet for energi og forsyning forventer, at den øvrige produktionsindustri gennem elektrificering kan reducere sit gasforbrug markant til 3 petajoule. Det vil sige, at industrien samlet får behov for 17 petajoule biogas, først og fremmest til høj- og mellemtemperatur-processer. 

I arbejdsgrundlaget for klimapartnerskabet for landtransport indgår beregninger, der viser, at 30 procent af den tunge transport (varebiler, lastbiler og turistbusser) har mulighed for at køre på biogas i 2030. Det vil betyde, at biogasanlæggene skal levere i alt 10 petajoule biogas til transportsektoren.

Én af de store udfordringer i energisektoren er at sikre forsyningssikkerheden, når der er vindstille, og solen ikke skinner. Derfor kalkulerer energisektoren med 7 petajoule biogas til forsyning af el til spidslast. Samtidig regner Dansk Fjernvarme med 7 petajoule biogas til spidslastkedler i fjernvarmen, da hverken varmepumper eller biomassekedler er dimensioneret til at dække varmebehovet, når det bliver rigtig koldt. Det giver i alt 14 petajoule biogas til energi- og forsyningssektoren.

Til gengæld forventer energi- og forsyningspartnerskabet at gasforbruget til individuel opvarmning vil blive reduceret med 70 procent til i alt 9 petajoule i 2030, hvis der tages initiativer, som får fjernvarme og eldrevne varmepumper til at tage over. I et vist omfang kan det forventes, at gasforbrugerne vil investere i såkaldte gas/el-hybridvarmepumper, der vil anvende el det meste af tiden, men biogas, når det er rigtig koldt, eller elprisen er høj. Dette forbrug vil både være med til at stabilisere elnettet og samtidig være med til at sikre gasnettets økonomi, så det fortsat kan forsyne både industri og transportsektor med biogas.

Markant stigning i biogasproduktionen

En netop offentliggjort analyse fra Syddansk Universitet – tidligere omtalt her i Energy Supply – viser, at der er rigeligt med husdyrgødning, halm og andre restprodukter til at dække behovet for biogas. Dermed er det fuldt ud realistisk, at biogassektoren kan dække behovet.

I 2020 ventes biogasproduktionen at nå cirka 20 petajoule, og biogas kommer dermed til at udgøre cirka 20 procent af det danske gasforbrug. Inden for de næste par år kommer der yderligere en række biogasanlæg, som nåede med, inden den hidtidige støtteordning blev lukket ned. Det betyder, at produktionen forventes at stige til cirka 30 petajoule inden udbygningen stopper brat i 2023 på grund af energiforligets stop for støtteordninger. Dermed skal der ekstra hurtige initiativer til, hvis biogasproduktionen allerede i 2025 skal nå op på de 35 petajoule, som Klimarådet anbefalede ugen før, klimapartnerskaberne kom på banen.

På længere sigt forventer Biogasbranchen, at anvendelsen af biogas kan stige til det fulde potentiale på 80 til 90 petajoule, da der bliver stort behov for avancerede brændstoffer til fortsat omstilling af især transportsektoren, og der bør være plads til vækst i den danske procesindustri.

Behov for hurtige politiske initiativer

Partnerskabernes efterspørgsel vil kræve, at biogasproduktionen fortsætter med at stige cirka 3 petajoule om året, som er den gennemsnitlige udvikling de seneste fem år. Eftersom det tager op til fire år at udvikle et biogasprojekt, er der behov for hurtige politiske beslutninger om at fortsætte udbygningen af biogasproduktionen allerede i år. Det skyldes, at udviklingen af nye biogasprojekter er gået i stå efter nedlukningen af den eksisterende støtteordning, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har meldt ud, at en ny støttepulje aftalt i energiforliget forventes at være opbrugt på udvidelser af igangværende biogasprojekter allerede inden den formelt kommer i udbud.

Et virkemiddel, der hurtigt kan sættes i værk, er genetableringen af den udbudspulje, der blev aftalt i forbindelse med energiforliget i 2018, hvor fremtidige biogasanlæg kan konkurrere om at levere den billigste biogas – på samme måde, som man har haft stor succes med for sol- og vindmøllestrøm.

Det er et initiativ, som det vil være oplagt at tage som led i en klima-akutpakke, der kan sparke samfundets aktiviteter i gang efter coronakrisen. Her giver biogas en særlig effekt, idet omkostningerne til såvel etablering som den landsigtede drift er domineret af lokale kvalitetsarbejdspladser i de danske yderområder. Damvad Analytics dokumenterede i 2017, at et typisk nyt biogasanlæg skaber cirka 80 varige arbejdspladser, når både de ansatte på anlægget og de mange underleverandører og servicepartnere tælles med.

Uden for industrisektoren vil det i stedet for støtte være oplagt at skabe et markedstræk i form af CO2-fortrængningskrav, som betyder, at markedsaktørerne gradvist forpligtes til at fjerne mere og mere CO2 fra deres energileverancer. Meromkostningen hertil kompenseres delvist ved afgiftsomlægninger af energi- og CO2-afgifter, således at man ad den vej gør det mere økonomisk attraktivt at vælge de forsyningsløsninger, der reducerer CO2-udledningen mest muligt og til den bedste pris.

Artiklen er en del af temaet Klumme.