23948sdkhjf

Tysk energikoncern flytter servicehub til Klintholm på Møn

Serviceringen af EnBW Baltic 2, der er en af Tysklands største offshore-vindmølleparker i Østersøen, skal fra august 2020 drives fra Klintholm havn på Møn.

Udover et reservedelslager ved havnen og to mandskabsskibe medbringer den tyske energikoncern EnBW op til 25 medarbejdere til Klintholm. 

- Nærheden til anlægget vil byde os enestående muligheder, siger Kent Hougaard fra datterselskabet EnBW Offshore Services Danmark (EOS).

Mærkbare besparelser
Siden 2015 har de 80 vindmøller, 40 km øst for Møns klint forsynet ca. 340.000 husholdninger med vedvarende strøm. Parken er placeret i et område med trelandsgrænse mellem Danmark, Sverige og Tyskland og står på 23 til 44 meters havdybde i det tyske farvand.

Grunden til at EnBW har valgt Klintholm frem for Rostock er at Klintholm alt andet lige er placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til parken end enhver tysk havn.

- Vi regner med mærkbare besparelser og synergi, da turen fra Klintholm havn kun tager omkring en time, forklarer Kent Hougaard.

Mindst 10 år
Når de 25 ansatte melder ders ankomst til august skal alt være parat til modtagelsen. 

EnBWs  partner i Klintholm MMA Offshore bygger det hotel, som EnBWs medarbejderne skal bo på under deres to ugers vagter.

Allerede i juli skal et reservedelslager ved havnen være færdiggjort, så de første reservedele kan oplagres. Bygningen af dette sker også under MMA Offshore. EOS lejer både hotel og servicebygning for en ti-årig periode. 

Ved havnens kaj skal der derudover etableres to ankerpladser til forsyningsskibene CTV Sun Light og CTV Moon Light.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132