Løbende vedligeholdelse er vigtigt for leveringssikkerheden. Her gør et montørhold klar til en revisionsopgave på en 60 kV-station. Foto: Vestjyske Net.

Vinden er ofte frisk, antallet af solskinstimer ligger over gennemsnittet, og jordene er billigere end mange andre steder i Danmark.

Vestjylland tiltrækker betydelige investeringer i vedvarende energi, og det kan netchef Allan Knappe fra Vestjyske Net mærke i sin hverdag og se i sine statistikker, skriver Dansk Energi.

– Vores område har et effektforbrug på ca. 200 MW. Vi har nu 1.080 MW vind- og solenergi installeret, så derfor har vi en betydelig eksport ud af området, siger Allan Knappe over telefon fra Vestjylland, hvor Vestjyske Nets 60 kV-ledninger og kabler dækker et område fra Grindsted i syd til Klitmøller i nord, og fra Vesterhavet i vest til en grænse tæt ved den jyske højderyg i øst.

Og i Vestjylland går den grønne omstilling stærkt. Det meste af den 1.080 MW store, grønne elproduktion hos Vestjyske Net er opstillet i løbet af de seneste ti år, oplyser Allan Knappe. Vind- og solenergi kan i dag mere eller mindre klare sig uden statstilskud, så han forventer en acceleration af nye VE-projekter: Ekstra 1.000 MW VE (vedvarende energi) kan komme på nettet frem mod 2025.

- Men vi kan ikke presse ekstra 1.000 MW mere ind, som nettet er opbygget nu, siger Allan Knappe.

Elnettet er vendt på hovedet

Vestjyske Net ejes af og samarbejder med en række lokale netselskaber, der driver deres egne net på 0,4 og 10 kV. Et stykke hen ad vejen kan de formentlig håndtere de fremtidige udfordringer i deres netområder ved den grønne omstilling ved hjælp af smart styring – eksempelvis af varmepumper og elbiler.

Sådan er det ikke for Vestjyske Net, der som ansvarlig for 60 kV-nettet er bindeled mellem de lokale net og Energinets ’motorveje’ ved 150 og 400 kV. Således blev der i 2019 transporteret 1,5 gange områdeforbruget i 60 kV-nettet.

I løbet af de seneste ti år er 60 kV-nettet gået fra at modtage energi fra 150 kV-nettet til at være storleverandør den anden vej. Elnettet i Vestjylland er vendt på hovedet.

Derudover er elnettet også ved at være fyldt op. Hver gang, der skal tilsluttes nye vindmølle- og solcelleparker, skal nettet forstærkes for millioner af kroner, og det kan hæmme den grønne omstilling, for det tager tid til planlægning og indkøb af komponenter.

Samtidig har situationen konsekvenser for Vestjyske Net og de tariffer, de vestjyske forbrugere betaler, da forstærkningerne ofte skal finansieres over tariffen.

– Vi har set en ret markant udvikling gennem de seneste ti år. Områdets forbrug har ligget nogenlunde konstant, mens produktionen af vedvarende energi er vokset kraftigt. Det har ført til en næsten fordobling af omkostningerne til nettab, selv om vi løbende har investeret i nye kabler, siger Allan Knappe.

Enorme nettab

I 2019 var nettabet på 27,3 mio. kWh, hvilket er en stigning på 24 procent på ti år. Værdien af nettabet kan opgøres til 12-15 mio. kr. om året inden for en indtægtsramme på i underkanten af 35 mio. kr.

– Det kan mærkes og er voldsomt frustrerende. Nettab i blandede net, hvor der både er forbrug og produktion, bliver ikke udlignet på nationalt plan, så vores vestjyske forbrugere hænger på regningen for at transportere VE-energien ud af vores område. Vi vil gerne investere i fremtiden, men grundet den økonomiske regulering og reglerne for udligning af udgifter befinder vi os i en fastlåst situation, siger Allan Knappe.

Nettab kan reduceres på en række måder – herunder med øget elektrificering, flere VE-anlæg koblet på 150 kV-nettet, flere 150/60 kV-transformerstationer og kabellægning af luftledninger.

Flere af disse muligheder har Vestjyske Net ingen eller kun ringe indflydelse på. Det gælder nyt elforbrug, hvor elbiler og varmepumper kan være en del af løsningen. Flere elforbrugende virksomheder – herunder Power2X-anlæg – kan også mindske nettabet.

Nogle af de solcelleparker, der er på vej bl.a. i Lemvig-området, vil formentlig blive på over 150 MW, så de bliver koblet direkte på Energinets 150 kV-net. Dermed kan energien blive ført mod øst uden at involvere 60 kV-nettet.

Nye transformerstationer

Nye eller udvidede 150/60 kV-transformerstationer kan også afhjælpe presset på 60 kV-nettet. Her er to lokaliteter interessante lige nu: Engbjerg og Idomlund.

For at kunne tage imod energi fra havmølleparken Vesterhav Nord på 180 MW er Energinet ved at etablere en 150/60 kV-station i Engbjerg i Lemvig Kommune. Herfra trækker Energinet et 150 kV-kabel til den eksisterende transformerstation Idomlund ved Holstebro.

– Vi har et rigtig godt samarbejde med Energinet om etablering af en transformer til lokal opsamling i Engbjerg. Med den nye transformer kommer vi til at transportere strøm fra vindmølle- og solcelleparker over kortere strækninger, og det mindsker vores nettab. Men kablerne skal nu nok hurtigt blive fyldt op, vurderer Allan Knappe.

Transformerstationen i Idomlund er et elektrisk knudepunkt af national betydning, og her opstiller Energinet i øjeblikket en tredje 150/60 kV-transformer. Som en konsekvens af det, er Vestjyske Net i gang med at udbygge sit 60 kV-anlæg i Idomlund. Pris: Ti millioner kroner.

Som reglerne er nu, ender også den regning hos de lokale netkunder.

– Vi synes faktisk ikke, at det er fair, at de 230.000 vestjyske forbrugere skal betale en overpris for VE-udbygningen, bare fordi det er herude, det blæser, og jordene er billige. Det er Danmark som helhed, der har besluttet den grønne omstilling, påpeger Allan Knappe, der mener, at der er behov for at se med friske øjne på udligningsordningen og eventuelt overveje, om VE-ejere skal betale for brug af og slitage på elnettet.

Transformerstation Idomlund bliver ifølge Energinets planer også modtager af energi fra havmølleparken Thor på 800-1000 MW. Thor skal sende strøm ud til elmarkedet senest i 2027.

Energinet er i fuld gang med planlægningen af landanlæggene, der muligvis også kan komme til at aflaste de lokale elnet.

Fra luftledninger til kabler

Vestjyske Net driver over 500 km luftledninger, og det er dem, der har de største nettab. Filosofien er, at når der kommer nye, større VE-anlæg i et område, så forsøger Vestjyske Net – når netselskabet alligevel skal gøre klar til nettilslutningen – at kabellægge relevante strækninger. Med kabler mindskes nettabet.

Vestjyske Net har nu ca. 150 km kabler, hvoraf de fleste er relativt nye. Et oliekabel, der løber gennem Holstebro, er en undtagelse.

– Det kan ikke klare belastningen mere, så vi har været nødt til at finde et nyt tracé til et nyt kabel. Det har ikke været helt let, men det er lykkedes, siger Allan Knappe og oplyser, at det gamle oliekabel bliver liggende under tryk, så det kan bruges som reserve til glæde for leveringssikkerheden i Holstebro.

Investeret bliver der også til sommer, hvor et ti kilometer langt kabel skal graves ned mellem Ramme og Bækmarksbro i den vestligste del af forsyningsområdet. Vestjyske Net er i gang med at tale med lodsejere om, hvordan det kan gribes an.

– Luftledningen derude har været hårdt belastet i længere tid, så det er en tiltrængt opgradering, siger Allan Knappe.

Vestjyske Net ejes af elnetselskaberne NOE Net, RAH Net, Thy-Mors Energi Elnet, L-net, Ikast El Net, Struer Forsyning Elnet og Grindsted El-Net.

Kilde: Dansk Energi