23948sdkhjf

Aarsleff skal opføre gasterminal for Energinet

Som en del af Baltic Pipe-projektet skal der opføres en gasterminal ved Nybro ved Varde.

Et jointventure mellem Aarsleff og tyske Streicher-Bunte har vundet opgaven i en totalentreprise.

Energinet er bygherre på opgaven, der omfatter opførelsen af en helt ny terminal, som er planlagt til at gå i drift samtidig med Baltic Pipe i 2022.

Selvom det er Energinet, der står som ejer af terminalen, bliver det Ørsted, der skal drive den.

- Vi har lejet os ind på et areal ved siden af Ørsteds anlæg i Nybro. De driver allerede to terminaler og har ekspertisen, så de kan gøre det sikkert og effektivt, fortæller Jens Sejersgaard Jakobsen fra Energinet.

Terminalen kommer blandt andet til at huse tre procesanlæg, filtre, flowmålere, sikkerhedsafspærringsventiler samt varmevekslere opvarmet fra et gasfyret kedelanlæg. 

Arbejdet med at opføre terminalen er så småt gået i gang.

- Vi følger tidsplanen og entreprenøren er ved at starte op, fortæller Jens Sejersgaard Jakobsen.

Hvad Energinet skal betale for en gasterminal af denne kaliber er ikke oplyst, men hele Baltic Pipe projeket anslås at koste 12-16 mia. kroner, hvoraf Energinets udgifter er budgetteret til 6,3 mia. kroner.  

Teknisk beskrivelse

Baltic Pipe vil omfatte disse tekniske anlæg og installationer:

  • En 105-110 km ny offshore gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen til Houstrup strand på vestkysten
  • Udbygning af modtageterminalen i Nybro nord for Varde
  • Udbygninger af det danske transmissionssystem med ca. 210 km ny gasrørledning.
  • En kompressorstation på Sydøstsjælland. Kompressorstationen øger trykket og gasflowet i gasrørledningen i Østersøen.
  • Gaz-System står for at etablere en gasrørledning i Østersøen mellem Danmark og Polen.
  • Gaz-System foretager de nødvendige udbygninger af det polske transmissionssystem.

Kilde: Energinet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094