Foto: Colourbox

Den politiske målsætning om, at der i 2030 maksimalt må stå 1.850 vindmøller på land, bliver svær at nå efter at Energistyrelsen har opjusteret den gennemsnitlige levetid for Danmarks godt 4.100 eksisterende vindmøller på land.

Det skriver Wind Denmark i en pressemeddelelse.

Wind Denmark har beregnet, at de berørte møller i dag har en værdi på ca. 6,6 mia. kr., som staten skal betale ejerne, hvis man politisk insisterer på at fjerne møllerne her og nu for at nå målet i 2030.

Vindmøller på land er en af de billigste vedvarende energiteknologier og afgørende for de danske klimamålsætninger. Særligt de tusindvis af vindmøller, der er opstillet for mange år siden, og som i dag producerer strøm på markedsvilkår, er vigtige for den grønne omstilling, skriver Wind Denmark i pressemeddelelsen.

Derfor ærgrer det Wind Denmark, hvis forligskredsen bag energiaftalen fra 2018 nu står stejlt på, at mølleloftet i 2030 tolkes rigidt og møller skal tvinges ned.

- Mølleloftet blev fastsat på nu historisk viden om møllers levetid, og hvis loftet kræves opretholdt, vil det betyde, at der skal nedtages ca. 2.050 vindmøller mere end der naturligt forventes nedtaget af markedskræfterne. Som samfund har vi stor glæde af de eksisterende vindmøller, og i min bog er det helt grotesk, hvis staten - og dermed os alle sammen - nu skal betale for, at vi ruller den grønne omstilling baglæns, for at nå et tilfældigt tal fra en aftaletekst, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

Ved energiaftalens indgåelse var forventningen, at målet ville blive nået via den løbende opstilling af nye projekter frem mod 2030, og derfor er der ikke afsat finansiering i energiaftalen til at nå målet.

De berørte møller har i dag en værdi for ejerne på 6,6 mia. kr., baseret på den el-produktion, møllerne vil have frem mod 2030. Jo længere man venter med at tvinge vindmøllerne ned, jo billigere bliver det. Venter man til 2030, vil restværdien og dermed prisen på at nedtage de resterende af de berørte møller før tid beløbe sig til ca. 1,4 mia. kr., vurderer Wind Denmark.

Møllerne er i privat eje og kan kun nedtages via økonomisk kompensation eller via den markedssituation, der vil være frem mod 2030. Hvis ikke markedet får ro til at gennemføre nedtagningen, så ender regningen hos staten og i sidste ende hr. og fru Danmark.

- De møller, der nu er til debat, har stået i landskabet i mange år, og derfor gør det næppe den store forskel for naboer og lokalsamfund om de står 5 eller 7 år længere, siger Jan Hylleberg.

Tabt ”gratis” strømproduktion
Vindmøller som er opsat før årtusindeskiftet, og som nu ventes at leve længere, modtager ikke længere tilskud fra staten, og producerer derfor den billigste strøm til samfundet og danskerne.

- I alt producerer de 2.050 vindmøller, der vil skulle nedtages før tid, hvad der svarer til elforbruget i 800.000 husstande (ca. 3 mia. kWh) eller knap 10 pct. af Danmarks samlede elforbrug, påpeger Jan Hylleberg.

- Det vil være helt besynderligt, hvis man politisk er villig til at betale et milliardbeløb for at tage møllerne ned, hvorefter man så mangler den el-produktion i 2030, hvor den så skal produceres på anden vis Det gør bestemt ikke målsætningen om 70 pct. reduktion i drivhusgasser i 2030 lettere at nå. Eller billigere, siger Jan Hylleberg. 

Jan Hylleberg understreger, at grøn strøm er en hjørnesten i den grønne omstilling og elektrificering af samfundet er den bedste og billigste vej til den politiske 70 pct.-målsætning.