Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Steen Madsen overtager pr. 1. december stillingen som direktør for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest. Han kommer fra en stilling hos Niras.
AVV, der er affaldsselskab for Brønderslev og Hjørring kommuner, indsamler blandt andet affald til produktion af varme og el.
Dong Energy El & Gas A/S
Lars Sprogøe Bentzen er indtrådt i direktionen hos Dong Energy El & Gas A/S i stedet for Rasmus Plougmann Laursen (kilde: Biq.dk).
Energi Midt A/S
Knud Erik Kristensen og Svend Vingtoft er begge udtrådt af bestyrelsen hos Energi Midt A/S (kilde: Børsen).
Energi Midt A/S forsyner 176.000 kunder i et 6000 kvadratmeter stort område fra Limfjorden i nord til Vejle i syd med el.
Greentech Energy Systems A/S
Michele Lerici er indtrådt i direktionen i Greentech Energy Systems A/S med ansvar for selskabets operationelle portefølje (driftsdirektør/COO).
Greentech Energy Systems A/S etablerer og driver projekter inden for vedvarende energi.
Rambøll Danmark A/S
Jørgen Laustsen er indtrådt i direktionen hos Rambøll Danmark A/S i stedet for Poul Albeck (kilde: Biq.dk).
Rambøll Gruppen A/S
Jeff Olsen Gravenhorst er indtrådt som medlem af bestyrelsen hos Rambøll Gruppen A/S (kilde: Børsen).
Schneider Electric Danmark A/S
Kim Bo Jensen er pr. 1. november 2011 udnævnt til salgsdirektør for IT Business i Schneider Electric Danmark A/S og fortsætter dermed i den danske topledelse.
Schneider Electric er global specialist i energioptimering og -styring.
Statoil
Carsten Sander er blevet ansat som key account director for BtB-markedet hos Statoil (kilde: Berlingske Tidende).
Region Sjælland
Jesper Hjulmand, administrerende direktør hos Seas-Nve, er blevet udpeget til formand for Grøn Komite under Region Sjælland.
Grøn Komite skal sætte fokus på de initiativer, der er i regionen inden for det grønne område.
Øster Hurup Kraftvarmeværk
Svend Erik Pedersen og Henrik Sloth er indtrådt i bestyrelsen hos Øster Hurup Kraftvarmeværk i stedet for Hanne Schmidt og Claus Jellesen (kilde: Fjordavisen.nu).