23948sdkhjf

Danmarks nye store energiklynge søger ny CEO

Tre af Danmarks største klyngeorganisationer House of Energy, Clean Energi og Energy Innovation Cluster er gået sammen i en ny klyngeorganisation, som fra sommeren 2020 skal samle aktiviteterne inden for energiproduktion, energiinfrastruktur, energilagring og energieffektivitet forenes her.

Den nye klynge med navnet Energy Cluster Denmark skal håndtere et samlet energisystem: Fra vindmøller på havet til brug af energi hos forbrugerne i et integreret, koblet og energieffektivt energisystem. 

I dag er Henrik Bjerregaard, Preben Birr-Pedersen og Glenda Napier administrerende direktører for henholdsvis Clean Energi, House of Energy og Energy Innovation Cluster, men jagten på en ny CEO er gået ind.

- Energy Cluster Denmark søger en CEO med stor indsigt i energisektoren og de fremtidige udfordringer industrien står overfor. Den nye CEO skal være bindeleddet mellem den akademiske verden, industrien og myndighederne, skriver klyngeorganisationen i jobopsalget. 

Den nye CEO vil få reference til bestyrelsen og vil i tæt samarbejde med bestyrelsesformanden skulle holde bestyrelsen orienteret om udviklingen i klyngen og de mange forskelligartede innovationsprojekter. 

Hvem bestyrelsen og bestyrelsesformanden bliver står også stadig hen i det uvisse.

For nuværende er Lykke Friis, Peder Østermark Andreasen og Torben Funder-Kristensen bestyrelsesformænd for henholdsvis House of Energy, Energy Innovation Cluster og Clean Energy. 

Presseansvarlig hos den ene af de tre klynger Sune Falther fra Energy Innovation Cluster oplyser, at det forventes at en ny organisation er på plads pr. 1. juli 2020. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094