23948sdkhjf

NKT nedjusterer en smule

Industrikoncernen kæmper stadig med at få produktionen på kabelfabrikken i Tyskland til at køre gnidningsfrit.
I tredje kvartal omsatte NKT i alt for 3,912 mia. kr., hvilket svarer til en organisk vækst på beskedne 1 %.

Operationelt EBITDA blev 315 mio. kr. svarende til en stigning på 15 %. Det var dog positivt påvirket med 65 mio. kr. fra prisreguleringsmekanismen i NKT Flexibles. Resultat før skat blev 79 mio. kr. mod 105 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

Nilfisk er lyspunktet
NKT Cables omsatte for 1,471 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket svarer til en negativ organisk vækst på 4 %. EBITDA blev halveret fra 142 mio. kr. i tredje kvartal 2010 til 71 mio. kr.

- Af tilbagegangen i kvartalet kan 35 mio. kr. henføres til fabrikken i Køln, blandt andet som følge af effekten af ændret produktmiks og ændring i bruttofortjenesten for de enkelte produktgrupper, skriver NKT i sit kvartalsregnskab.

Bedre gik det hos datterselskabet Nilfisk-Advance, der realiserede en omsætning på 1,501 mia. kr., hvilket svarer til en organisk vækst på 9 %. EBITDA endte på 160 mio. kr. mod 129 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

Photonics Group omsatte for 55 mio. kr. svarende til en organisk vækst på 25 %. EBITDA udgjorde 3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 5 mio. kr. i forhold til tredje kvartal 2010.

Sidst men ikke min realiserede NKT Flexibles en omsætning på 464 mio. kr. svarende til en stigning på 58 %. EBITDA udgjorde 194 mio. kr. mod 49 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

På den baggrund har NKT valgt at nedjustere forventningerne til 2011 en smule. Omsætningen ventes stadig at vokse med ca. 5 %, men EBITDA forventes nu at ende på 1,0 mia. kr. mod tidligere 1,0-1,1 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114