23948sdkhjf

Citronbatteri gav grå hår i hovedet på fysiklærer

Det kræver blod, sved og tårer at hive en Guinness Rekord hjem. Det måtte elever og lærer på Alssundgymnasiet Sønderborg sande, da de tilbage i januar knoklede for at lave et batteri ud af 1946 citroner.

Efter uendeligt mange timers arbejde måtte eleverne erkende, at deres Guinnessrekordforsøg på frembringelsen af verdens største citronbatteri ikke ville lykkes.

Voltmeteret registrerede næsten ingen spænding, og trods ihærdige forsøg kunne ingen rigtig finde fejlkilden.

175 meter batteri
Eleverne gik lidt slukørede rundt og ryddede op efter det 175 meter lange citronbatteri.

Men pludselig skete der noget, der gav fornyet håb.

Af ren nysgerrighed forsøgte en klasse at opstille og måle en af citronrækkerne, de havde taget ud af det samlede batteri. Pludselig slog nålen på måleapparatet ud, som den skulle. Rækken fungerede.

Lidt efter lidt opstillede de rækkerne igen i deres laboratorieklasseværelser, og efter at have fundet de dårlige forbindelser og lavet en bedre opstilling, så det hele alligevel ud til at kunne blive en verdensrekord.

Rektor: I H.C Ørsteds ånd
Da rygterne spredtes på gymnasiet, valgte mange elever at blive efter skoletid for at kæmpe med at få batteriet færdigt. De 1946 citroner skulle flyttes, rettes til og opstilles på ny.

Række efter række blev det kæmpemæssige citronbatteri adskilt og samlet igen. Kameraerne blev hentet for at dokumentere forsøgets ægthed. De to uvildige eksperter, der som krav fra Guinness Worls Records skal måle spændingen, blev kontaktet for at høre, om de kunne komme igen.

Det kunne de, og kl. 20.30 onsdag aften var det en realitet: AGS-eleverne havde slået rekorden for verdens største citronbatteri med en spænding på hele 1501 volt (spændingen i en stikkontakt er på 230 volt).

- Det er jo helt ekstraordinært det her – og helt i H. C. Ørsteds ånd. Det er netop dette, naturvidenskab handler om. At turde tænke stort og opstille nogle tilsyneladende umulige forsøg – og så ikke give op, når det mislykkes. Det var præcis det, der skete i dag. Eleverne gav ikke op. De lærte af de fejl, der var i den første opstilling, og i stedet for at give op prøvede de én gang til. At det så lykkedes er bare helt fantastisk, siger Jeppe Kragelund, rektor på AGS.

Om forsøget

  • Rekordforsøget var en del af et arrangement, AGS har lavet i samarbejde med HCØ2020, en organisation under Danske Universiteter, Astra, Experimentarium og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvis formål er at styrke den naturvidenskabelige dannelse i Danmark på tværs af alle alderstrin, samt højne den almene viden og interesse for naturvidenskab og teknologi over hele landet.
  • Citronbatteriet blev lavet i samarbejde med elever fra Privatskolen Als og Dybbøl-Skolen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.215