23948sdkhjf

Dong-chef vil investere pension-milliarder i vindmøller

Vindkraft bliver vitalt for fremtidens energiforsyning, og det kræver øgede investeringer. Pensionskassernes mange milliarder er en oplagt kilde, mener Anders Eldrup.
Tirsdag præsenterede Det Internationale Energiagentur IEA sin årsrapport, og den lægger op til øgede investeringer i vedvarende energi og specielt vindenergi i de kommende årtier.

Ved samme lejlighed kom Dong Energy’s topchef Anders Eldrup med sine forudsigelser for vindenergi-sektoren i de kommende år, og han er ikke i tvivl om, at specielt havvindmøller bliver en rigtig godt forretning. Det skriver Ritzau ifølge Berlingske Business.

Han forventer, at der vil blive investeret op mod 1.000 mia. kr. i havvindmøller frem mod 2020, men det kræver, at flere aktører kommer i spil.

- Men vi må finde en måde, hvorpå pensionspengene kan gå ind i energisektoren. Pengene er derude, og det er afgørende, vi får finansieringen til at fungere, for energiselskaberne har ikke alle pengene selv, siger Anders Eldrup til Ritzau.

Han forventer samtidig, at strømmen fra havvindmøllerne kan konkurrere med olie og gas i løbet af ca. 15 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125