23948sdkhjf

16 nye biogasbusser til i Nordjylland

16 nye busser drevet på certificeret biogas er kommet i drift i Region Nordjylland.

Busserne er en del af en større strategi, hvor Region Nordjylland og Nordjyllands Trafikselskab i samspil vil omstille så mange busser som muligt i de kommende år til mere miljøvenligt brændstof.

Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

De 16 busser er sat ind på seks busruter i Nordjylland.

Med tilføjelsen af de 16 nye biogasbusser, kører der nu i alt 31 biogasbusser på de nordjyske veje, og Region Nordjylland planlægger flere inden for de kommende år.

I midten af april kunne Region Nordjylland sende Danmarks første brintbusser på gaden.

De 16 nye biogasbusser kom på gaden 1. maj.

Om biogasusserne

  • Busserne er 100 pct. CO2-neutrale, da de i følge regionen kører på certificeret biogas.
  • I Region Nordjylland er målet, at den kollektive trafik skal være helt emissionsfri inden år 2030.
  • Hver af de 16 nye biogasbusser vil spare klimaet for op imod 114 tons CO2 årligt sammenlignet med en almindelig dieselbus.
  • Biogasbusserne tankes op på de fire gastankningsstationer i Nordjylland, der er oprettet til formålet i henholdsvis Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Hadsund.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105