23948sdkhjf

Kommunale forsyningsselskaber på gældsjagt

Siden januar har kommunale forsyningselskaber haft mulighed for selv at inddrive gæld hos borgerne.

Det vedtog Folketinget i en lov kort før julen 2019.

Loven betyder, at kommunale forsyningsselskaber – herunder også affaldsselskaberne - kan bede private inkassofirmaer og -advokater om hjælp til at inddrive gæld hos borgerne og pålægge de ekstraomkostninger, der er forbundet hermed, på skyldneren. 

Forsyningsselskaberne har frem til 1. juli til at beslutte om de selv ønsker at klare ærterne eller om Gældsstyrelsen skal fortsætte med at inddrive gælden. 

Mere fleksibel ordning
I forbindelse med høringen af udkast til lovforslaget har Dansk Affaldsforening i samarbejde med Danva, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi kraftigt opfordret Skatteministeriet til at gøre ordningen mere fleksibel, sådan at det ikke er et engangstilbud. 

Ønsket har blandt andet været, at forsyningsselskaberne selv skulle kunne vælge om en fordring skulle sendes til inddrivelse gennem Skat eller inddrives privat. 

Opfordringen er ikke blevet efterkommet. Ikke desto mindre var og er Dansk Fjernvarme oprigtigt positiv over for ordningen.

- Vi er glade for de muligheder den nye aftale kommer til at give vores medlemmer. Det er tydeligt, at Skats inddrivelsessystem i en årrække ikke har kunnet løse den opgave. Det kommer derfor hele sektoren til gavn, at vi nu har mulighed for selv at inddrive den gæld, der mangler at blive betalt, siger juridisk konsulent Birthe Boisen hos Dansk Fjernvarme.

Hun har dog et lille aber-dabei, der knytter sig til det knap så fleksible i ordningen.

- Omvendt må man sige, at hvis det på sigt viser sig, at Skat’s inddrivelsessystem alligevel ikke kommer op og køre som planlagt, så kunne de kommunale forsyningsselskaber godt få behov for endnu mere fleksibilitet i forhold til Skat, end det som den nye lovgivning giver mulighed for, så vi kan sikre, at selskaberne ikke igen oplever lignende tilstande, siger Birthe Boisen. 

Såfremt forsyningsselskaberne selv beslutter at inddrive gæld vil de om tre år kunne gå tilbage og lade Gældsstyrelsen indrive gælden igen. 

Dog skal det tilføjes at Skatteminister Morten Bødskov i oktober sidste meldte ud at afløseren for EFI (SKATs inddrivelsessystem) er yderligere udskudt nogle år.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094