23948sdkhjf

Refa Energi køber varmeværk for 92 mio. kr.

Dong sælger det halmfyrede kraftvarmeværk Maribo-Sakskøbing for 92 mio. kr. til Refa Energi A/S, der vil være landsdelens største.
Tilbage i 1999 kostede det Dong Energy 465 mio. kr. at etablere det halmfyrede kraftvarmeværk Maribo-Sakskøbing. Nu sælger energigiganten værket for 92 mio. kr. til Refa Energi, skriver Folketidende.dk.

Refa Energi tager med overtagelsen et skridt mod målet om at blive landsdelens største energiproducent.

- Værket passer perfekt ind i vores strategi. Vi arbejder målrettet på at overtage, drive og udvikle energianlæg baseret på biomasse overalt på Lolland-Falster. Størrelsen og placeringen af Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk er af stor betydning for Refa Energi, siger bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen til avisen og tilføjer:

- Vi vil også gerne ind i de mange, lokale varmeprojekter, som vi med glæde og interesse ser skyde op rundt om i landsdelen i disse år, siger Refa-direktør Hans Erik Jensen.

Værket dækker ca. 10.000 husstandes el-forbrug og 90 % af fjernvarmebehovet i Maribo og Sakskøbing.

Refa Energi A/S leverer nu fjernvarme til forsyningsselskaberne i Nykøbing, Sakskøbing, Maribo og driver værker i Subbekøbing, Horbelev og Holeby - og er i øvrigt nu også blevet involveret i Nysted Biogas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157