Fra ælling til svane: Gennembrud for Power-to-X konceptet
De seneste måneder er Power-to-X konceptet kommet på manges læber. For få uger siden fremlagde Klima-, Forsynings- og Energiminister Dan Jørgensen et oplæg til klimahandlingsplan, som i høj grad handler om, hvordan Power-to-X kan sætte turbo på den grønne omstilling. Få dage efter offentliggjorde en række store danske virksomheder med Mærsk og Ørsted i spidsen ambitiøse planer for, hvordan de vil opføre et stort anlæg syd for København, som kan fremstille ”flydende el” på basis af sol og vind – målrettet den tunge trafik som busser, lastbiler, skibe og fly.
Vi skal ikke mange år tilbage, før Power-to-X var noget, man kun snakkede om på universiteterne – og få andre steder. Et af de steder var i Hobro, som siden 2007 har haft fokus på, hvordan man kan bruge brint i den grønne omstilling. Kommunen var forudseende og har ført en aktiv politik for at tiltrække virksomheder og organisationer med ekspertise inden for brint og brændselsceller. Af samme grund lykkedes det også at blive hjemsted for et konsortium, der med danske og EU-penge i ryggen kunne samle store globale virksomheder omkring opførelsen af et af de første Power-to-X anlæg i Europa. HyBalance-anlægget blev indviet i efteråret 2018 og havde ved udgangen af 2019 produceret mere end 76 tons brint, som er fremstillet gennem vandbaseret elektrolyse og ved hjælp af strøm, der for en dels vedkommende kommer fra vindmøller. Brinten afsættes til industri og transport.
Med dette anlæg er der høstet en række erfaringer. Både hvad angår fremstilling og komprimering af elektrolyse-baseret brint i større mængder og performance hos de anvendte brændselscellestakke – men også hvad angår mulighederne for at bruge brintproduktion som et bidrag til at balancere nettet. Disse erfaringer skal nu i spil. Som et af de indtil videre meget få europæiske anlæg, der i praksis producerer Power-to-X i større målestok, har HyBalance-projektet vist, at konceptet kan lade sig gøre, og har bidraget til at bane vejen for de nye takter i regeringens klimahandlingsplan og ambitiøse projekter som Power-to-X planerne syd for København. Som det næste konkrete resultat af den nordjyske satsning vil de første dråber methanol, baseret på brint og CO2, om meget kort tid dryppe ud af en katalysator i et pilotprojekt på Aalborg Universitet. Derved er endnu et skridt nået i forvandlingen af strøm til flydende el.
Men Power-to-X er ikke kun interessant for giganter som Mærsk og Ørsted - selvom deres entré på scenen selvfølgelig vil give konceptet et kæmpe boost og hjælpe Danmark til også at opbygge et eksportpotentiale på teknologien. Produktion af Power-to-X er også interessant for aktører som f.eks. havne, større virksomheder, større landbrug og andre enheder, som har et stort energiforbrug eller et bi-produkt i form af f.eks. CO2, og hvor der kan ske en optimering af forretningen gennem etablering af et Power-to-X anlæg. Det er netop her, vi i de førstkommende år vil se innovation omsat til praksis. Det kan være landbrugsbedriften, som i tilknytning til sit biogasanlæg fremstiller grøn methanol, baseret på CO2 fra anlægget og vindmølleproduceret brint. Eller havnen, som får sin strømforsyning fra vindmøller og anvender overskudskapaciteten til at producere brint eller methanol til brug i mindre færger. De første bæredygtige forretningsmodeller inden for Power-to-X vil vi se realiseret i anlæg, hvor fokus vil være på afsætning til transport eller industri i mindre, lukkede kredsløb. En række industrier søger i dag efter grønne alternativer til den fossilbaserede brint og methanol, som i dag indgår i deres produkter eller emballage – herunder virksomheder, der fremstiller plastprodukter. Fælles for disse forretningsmodeller er, at Power-to-X vil bidrage til en grønnere produktlinje, og dermed nye indtjeningsmuligheder, hvis anvendt korrekt.
Vi glæder os til at bidrage med al den viden, vi har opsamlet gennem de sidste mange års arbejde med Power-to-X.
Artiklen er en del af temaet Debat.
