23948sdkhjf

Meget mere biogas

Artiklen bringes også i magasinet Forsyning, der udkommer både på print og digitalt den 22. juni 2020.

Læs mere om naturgassen og biogassen her: 

Gassen er ikke gået af ballonen

Ud med naturgasfyret: Ind med hybridvarmepumpen

Energiintensiv industri og tung transport skal trække læsset

- Biogassen er ved at overtage. Vi forventer i 2023 at passere de 30 procent. Man kunne være på 100 procent grøn gas i 2035 – og hvis man følger klimapartnerskabernes ønsker og anbefalinger kan det nås i 2030 – hvis man altså vælger at gøre det politisk.

Sådan siger Peter Krisensten fra Evida. 

Biogas-toget ruller altså. Andelen af biogas i det danske gasnet ventes at runde de cirka 20 procent her i 2020. 

Indfasningen af den grønne gas er en væsentlig drivkraft for udfasningen af naturgassen. Regeringens klimaudspil byder også på meget mere biogas – det samme gør Klimarådets genåbningsplan fra 7. maj.  

Klimapartnerskaberne efterspørger samlet 48 petajoule biogas senest i 2030. Det er forventningen, at produktionen under den nu nedlukkede støtteordning kommer op på 28 - 30 petajoule fra 2022. 

Regeringens klimaudspil udspil kan forventes at give i størrelsesordenen 3 petajoule mere biogas. Klimarådet anbefaler i sin plan, at der etableres udbudspuljer for biogas, der sikrer mindst 7 petajoule ekstra biogas inden 2025 af hensyn til klimaet. 

Støtteordning
Der er altså behov for en hurtigere og kraftigere udbygning af biogasproduktionen – hvis Klimarådets anbefalinger og klimapartnerskabernes efterspørgsel på biogas skal opfyldes.

Der er dog en lille hæmsko for udbygningen af biogaskapaciteten i Danmark.

Energiforligets stop for støtteordninger betyder nemlig at udbygningen af biogasanlæg stopper i 2023, når de anlæg på den nu lukkede støtteordning står klar.

Det kræver derfor hurtige initiativer fra politisk hold, hvis biogasproduktionen allerede i 2025 skal nå de 35 petajoule, som Klimarådet tidligere på året anbefalede.

- Der skal bygges meget mere biogas i Danmark, hvis vi skal nå de tal, man peger på. Der ville skulle opføres fem store anlæg om året. Det kræver at der kommer nogle nye ordninger til biogasanlæg, siger Ole Hvelplund og tilføjer: 

- Det er godt, at regeringen foreslår en ny støttepulje til biogas i sit klimaudspil. Biogassen er jo lidt af et columbusæg for klima og vækst, for med en ambitiøs udbygning af biogas i Danmark kan vi både skabe vækst, lokale arbejdspladser og reducere udledningerne af drivhusgasser her og nu til stor gavn for klimaet. Men det kræver, at der prioriteres flere midler til biogassen, og at der kommer udbud allerede i år, så vi kan komme i gang her og nu.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063