23948sdkhjf

Halsnæs Kommune fjerner byggesagsgebyr på vedvarende energi

Halsnæs Kommune har indført gratis byggesagsbehandling, når det gælder etablering af vedvarende energianlæg.
Tidligere kostede det tusindvis af kroner i byggesagsgebyrer, hvis man ville have solceller på taget eller en vindmølle i baghaven.

Det har Halsnæs Kommune nu besluttet at gøre noget ved, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Vil være front-kommune
- Vi er en klimakommune, så vi vil gerne gå foran, så hvis man gerne vil bygge solceller eller vindmøller, så skal det ikke koste noget i gebyr, fortæller Rikke Hvelplund, afdelingsleder i teknik og miljø i Halsnæs.

Et enigt byråd har netop vedtaget den nye gratis byggesagsbehandling – formentligt som den første kommune i landet.

Regelforenkling & gebyrstruktur
Hos Kommunernes Landsforening er det første gang, man hører om et sådant tiltag.

- Jeg har ikke hørt om, at andre kommuner skulle have lavet gratis byggesagsgebyr, når man ønsker at lave vedvarende energiinstallationer, siger Anni Kær Pedersen, fra Kommunernes Landsforening.

Hun oplyser, at man i Ministeriet for klima, energi og bygninger har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på regelforenkling og gebyrstrukturer. I forbindelse hermed vil der givetvis være fokus på, hvorledes regelgrundlaget og gebyrstrukturen kan understøtte udviklingen af vedvarende energi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078