23948sdkhjf

Fem kommer gennem nåleøjet til bæredygtighedshus til 30 millioner

Horsens kommune har skåret gruppen af potentielle totalrådgivere til det kommende bæredygtighedshus, Stablen, ned til fem.   

Stablen er et nyt multihus til 30 mio. kr. i Horsens, hvor affald og cirkulær økonomi er gennemgående temaer. Bygningens skal opføres nær genbrugspladsen på Endelavevej i Horsens. 

I bygningen skal der blandt andet indrettes undervisningslokaler til børn, en genbrugsbutik, et genbrugsbyggemarked og en såkaldt reparationscafé for borgerne. 

Bygningen skal stå som et fyrtårn indenfor byggeri af genbrugsmaterialer og cirkulær økonomi med fokus på genbrug af byggematerialer. Tanken er da også, at Stablen skal bygges af materialer fra bygherres egen genbrugsplads, eventuelt suppleret med byggeaffald fra lokale nedrivninger. 

De er prækvalificeret til opgaven som totalrådgiver:

  • Alex Poulsen Arkitekter med Circular Transition og Norconsult
  • Arkitektfirmaet Vallentin Haugland med Sweco Danmark og Green Sustanible Landscape

  • Cowi med Arkitema Architects og Upcycling Forum

  • Moe med Lendager Group

  • Tegnestuen Vandkunsten med Wissenberh og Vita Ingeniører

Afsættet for Stablen er Horsens kommunes ressourceplan, hvor det fremgår, at bygningen skal danne grundlag for et fælles mind-sæt: 1) Genbrug mere 2) Brænd mindre 3) Tænk cirkulært.

Bygningen skal indeholde følgende funktioner: 1) Undervisningslokaler til formidling om affald - til børn og unge 2) Reparationscafé – reparation af f.eks. cykler, møbler og tøj 3) Kursussted for upcycling - kurser i kreativ genbrug af affald 4) Skatkammer, hvor daginstitutioner og skoler kan lave kreative projekter ud af genbrugs- og overskudsmaterialer 5) Genbrugsbyggemarked – salg af genbrugsbyggematerialer, fliser, brædder, værktøj mv. ting der i dag afleveres ud på genbrugspladsen, men som fint kan genbruges 6) Klimacenter 7) Genbrugsbutik – salg af tekstiler, møbler og brugskunst (option).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088