Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme har skrevet dette indlæg Foto: Dansk Fjernvarme

Regeringens forslag om at sænke elvarmeafgiften til næsten ingenting kan ende med at spænde ben for omkostningseffektive konverteringer af olie- og naturgasfyr.

Det er næppe intentionen med regeringens forslag, men det kan blive den negative konsekvens ved at vedtage forslaget.

Problematikken opstår, fordi man ender med at skabe en uhensigtsmæssig konkurrencesituation mellem forskellige typer af grøn varme. I de store kollektive områder omkring de store byer har vi fortsat titusinder af boliger, der endnu ikke er kommet på fjernvarmen på grund bl.a. de unaturligt lave priser på naturgas.

Denne skævhed i prisfastsættelsen ønsker regeringen at gøre op med. Det i sig selv er entydigt positivt.

Problemet er imidlertid, at en sænket elvarmeafgift kan skabe et incitament for mest velstillede boligejere i de kollektive områder til at anskaffe sig en individuel varmepumpe, inden det bliver muligt at få koblet områderne på fjernvarmenettet.

Det vil bevirke, at forretningsmodellerne for at udvide fjernvarmenettet til mange boliger pludselig bliver undergravet og dermed urentabelt. Vi kan således ende med at stå i en situation, hvor den grønne omstilling bliver for nogle, mens andre bliver efterladt alene tilbage. De vil beholde deres nuværende fossile opvarmning, og dermed glipper vi altså store CO2-reduktioner.

Den individuelle varmepumpe har helt uomgængeligt en yderst central rolle at spille i den grønne omstilling og i den forestående klimahandlingsplan.

Det bør dog være de boliger, der ligger uden for tæt bebyggede  områder, og i områder hvor det ikke kan betale sig at føre fjernvarmen ud, at den grønne varme skal komme fra individuelle varmepumper.

Der findes ingen lette snuptagsløsninger på, hvordan vi får konverteret og udskiftet de mange fossile fyr. Det er helt evident, at det skal være så mange boliger som muligt – og gerne så hurtigt som muligt.

Men det skal gøres klogt. Forslaget, som det ser ud nu, skaber ikke nogen klog grøn omstilling. Det vil kræve yderligere store udgifter til udvidelse af vores elnet, og en række boliger vil som nævnt blive udeladt fra at få grøn varme. Det er hverken hensigtsmæssigt betragtet ud fra et økonomisk eller klimamæssigt regnestykke.

I stedet vil det være værd at give kommunerne mulighed for energiplanlægning. Lad dem sænke elvarmeafgiften i de områder, herunder landets yderområder, hvor varmepumperne kan levere grøn varme, og fjernvarmen ikke kan. Og lad dem tilsvarende beslutte, hvor det er, vi har brug for en udvidelse af fjernvarmen.

Elvarmeafgiften for produktion af varme ved geotermiprojekter kan vi sagtens sænke, så vi kan få sat skub i teknologiudviklingen, og gjort fjernvarmen grønnere, så vi kan få sat turboen på udskiftning af kullet i de store byer.

Det må være bønnen til både regering og resterende partier, der skal forhandle klimahandlingsplanen på plads. En generel afgiftssænkelse kan ende med at erodere en lang række let omsættelige fjernvarmeprojekter, og det vil i sidste ende op med at være modstridigt med det egentlige ønske: omkostningseffektiv grøn omstilling.

Her bør de ansvarlige politikere gå til forhandlingsbordet med forslaget om at tænke energiplanlægningen ind i en større – og grønnere – ramme, så vi kan sikre os, at vi får den bedste og billigste grønne omstilling for pengene.

Artiklen er en del af temaet Debat.