23948sdkhjf

CIP henter 11 milliarder: Etablerer giga-fond for grønne energi-investeringer

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) når 11 mia. kr. i bekræftede investeringstilsagn i den nye fond Copenhagen Infrastructure IV (CI IV), der bliver verdens største fond inden for grønne energiinvesteringer.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Med en stor efterspørgsel blandt institutionelle investorer forventes fonden at opnå kapitaltilsagn på 40-50 mia. kr. og dermed kunne investere op til 100 mia. kr. i vedvarende energiinfrastruktur i Nordamerika, Vesteuropa, udviklede lande i Asien og Australien.

- Vi er glade og stolte over at skulle forvalte og investere, hvad der forventes at blive den største fond for vedvarende energiinfrastruktur, der nogensinde er rejst i verden, og vi er begejstrede for at levere energiinfrastrukturprojekter på op imod 100 mia. kr. i tæt samarbejde med vores branchekolleger. Vi er stolte over at skabe værdi for vores investorer, samtidig med at vi bidrager til overgangen til et moderne energisystem med lavt CO2-udslip, siger Michael Hannibal, Partner i CIP i en pressemeddelelse.

Institutionelle investorer
Den nye fond har opnået investeringstilsagnet på 11 mia. kr. med kapitaltilsagn fra en gruppe af førende institutionelle investorer, herunder de to danske pensionskasser PensionDanmark og AP Pension samt en række pensions- og livsforsikringsselskaber og større familie kontorer.

- Vi har siden CIP blev etableret i 2012 med PensionDanmark som den eneste investor haft et meget tilfredsstillende samarbejde, som vi glæder os til at fortsætte i endnu større skala i den nye fond. Vi ser frem til endnu engang at drage nytte af CIP’s store viden i vores fælles indsats for at investere i vedvarende energiinfrastruktur. Vores investering vil ikke blot skabe stor værdi for vores medlemmer, men også bidrage betydeligt i vores indsats for at realisere FNs klimamål på globalt plan, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Flere andre prominente institutionelle investorer er i proces med at give kapitaltilsagn til CI IV, herunder investorer fra blandt andet Norden, Kontinental Europa, Storbritannien, Israel, Nordamerika, Asien og Australien.

- Vi er meget glade for de bekræftede investeringstilsagn og lanceringen af CI IV med både eksisterende og nye institutionelle investorer, der forpligter sig til fonden. Vi er beærede over den fortsat store tillid, investorerne viser over for CIP’s tilgang til investeringer i energiinfrastruktur, og vi ser frem til fortsat at skabe værdi for vores investorer, projektejere og lokalsamfund gennem fondens investeringer, siger Jakob Baruël Poulsen, Managing Partner i CIP.

Efter første runde af kapitaltilsagn til CI IV har CIP i dag syv fonde med ca. 70 mia. kr. under forvaltning. Den nye fond CI IV har et mål om samlede investeringstilsagn på mellem 40-50 mia. kr., og fonden forventes at være fuldtegnet i løbet af de kommende 9-12 måneder.

Bruun & Hjejle, Clifford Chance og Fried Frank fungerer som juridiske rådgivere. Selinus, Eaton Partners og CFJC fungerer som placeringsagenter.

Fortsættelse følger
Investeringsstrategien i CI VI er en fortsættelse af de succesrige fonde Copenhagen Infrastructure I, II og III og er skræddersyet til institutionelle investorer med en langsigtet
investeringshorisont. 

CI IV vil som de tidligere fonde fokusere på greenfield investeringer inden for energiinfrastruktur. 

Fonden har en global rækkevidde og vil investere diversificeret på tværs af teknologier, primært offshore-vind (havvindmøller), onshore-vind (landvindmøller), solcelleanlæg, transmission, affald-til-energi og biomasse-aktiver.

Fonden vil investere i lav-risiko OECD-lande i Vesteuropa, Nordamerika, udviklede lande i
Asien og Australien.

Fondens investeringer forventes at have et betydeligt positivt aftryk på miljøet (herunder
reducere udledningen af drivhusgasser) og skabe nye jobs i lokalsamfundene.

Med oprettelsen af CI IV estimeres CIP’s samlede portefølje af investeringer at reducere
de globale udledninger af drivhusgasser med ca. 10-11 mio. ton årligt og levere
bæredygtig energi til 5-6 mio. husstande globalt.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093