23948sdkhjf

Millionstøtte til CO2-fangst på Amager Bakke

Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop offentliggjort, hvilke 41 energiteknologiske projekter der modtager støtte fra puljen. Og blandt projekterne er ARCs carbon capture testanlæg, der modtager 30 mio. kr.

Et anlæg til fangst af CO2 på Amager Bakke.

- Det er fantastisk. Det bliver det første af sin slags i Danmark, og perspektiverne er enorme. Det peger i den helt rigtige retning. ARCs ambition er, at vores arbejde med borgernes affald skal være helt CO2-neutralt, hvilket vil være et seriøst og væsentligt bidrag til at virkeliggøre visionen om verdens første CO2-neutrale hovedstad, siger Jacob H. Simonsen, direktør hos ARC.

Og netop det vækker stor begejstring hos Københavns overborgmester, Frank Jensen:

- København er kendt verden over for vores ambitiøse mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Med det her viser vi endnu en gang, at vi er helt i front blandt de byer globalt, der tager klimaudfordringerne alvorligt og viser, at det faktisk er muligt at investere i teknologi, der kan bringe os sikkert ind i en grønnere fremtid,” siger Frank Jensen.

Stort skridt
EUDP støtten skal bruges til at opføre et pilotanlæg, der kan fange cirka 12 ton CO2 i døgnet. På pilotanlægget bliver CO2-fangst-teknologien og integrationen med blandt andet fjernvarmenettet testet. Projektets stiller desuden skarpt på at skabe billigst mulige CO2-reduktioner ved at genindvinde energien, der bruges til CO2-fangst-processen til fjernvarme.

- Pilotanlægget er første og meget væsentlige skridt på rejsen mod at få afprøvet, om vi kan få teknologien til at virke, og om vi kan gøre det til en billig og attraktiv pris for affalds- og varmekunderne, siger Jacob H. Simonsen.

Om alt går vel skal erfaringerne herfra efterfølgende munde ud i opførelsen af et fuldskalaanlæg, der efter planen skal stå færdigt i løbet af 2025 og vil kunne fange op mod 95 procent af den totale CO2, Amager Bakke udleder.

- Vi kan ikke redde verden alene, men vi kan potentielt bidrage med et stort og meget interessant stykke af kagen for at opnå regeringens målsætning om 70 procent reduktion af CO2 i 2030 og Københavns mål om CO2-neutralitet allerede i 2025, siger Jacob H. Simonsen.

 Testanlægget forventes at stå klar i sommeren 2022.

Fakta:

Amager Bakke udleder årligt 480.000 ton CO2, hvoraf 160.000 ton er fossil CO2, der stammer fra afbrænding af plastholdigt affald.

Et fuldskala-anlæg vil kunne fjerne op mod 95 procent af de 480.000 ton CO2

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126