Klimaminister Dan Jørgensen er millimeter fra næse
Et flertal af Folketingets partier er frustrerede over, hvad de ser som fodslæben fra Dan Jørgensen (S).
Klimaminister Dan Jørgensen (S) kan sandsynligvis se frem til en næse fra Folketinget senere torsdag efter et samråd.
Et flertal i Folketinget mener, at ministeren har siddet et flertal overhørigt, når det kommer til at sætte rammerne for iblanding af biobrændsel i brændstof til næste år.
Kritikken har også rod i en længerevarende frustration over klimaministeren, der bliver opfattet som fodslæbende på klimaområdet.
- Vi har fra et bredt flertal i Folketinget allerede tilbage i februar opfordret ministeren til at indkalde forhandlinger inden sommerferien.
- Men ministeren har fuldstændig ignoreret den opfordring og har ikke gjort noget som helst. Derfor vil vi nu rette en kritik af ham, siger Venstres bæredygtighedsordfører Marie Bjerre.
Sagen omhandler krav om, hvor meget biobrændsel der skal blandes i brændstof i 2021. Det er vigtigt for branchen i god tid at vide det. Samtidig vil en manglende aftale betyde, at kravet til iblanding faktisk falder fra januar, og at CO2-udledningen dermed stiger.
I oktober 2019 lovede Dan Jørgensen en forhandling efter årsskiftet. Og i februar vedtog et flertal i Folketinget - inklusive Socialdemokratiet - en opfordring til, at forhandlinger skulle starte inden sommerferien.
I maj sagde Dan Jørgensen så, at han ikke kunne sige, hvornår der ville blive indkaldt, men nok først til efteråret. Siden er der ikke sket noget.
Det er en samlet blå blok klar til at give en næse for. Og De Radikale og SF er ligeledes klar til at uddele en næse, hvis ikke ministeren har ualmindeligt gode svar med på samrådet.
- Vi har siden februar gerne villet have, at regeringen tog initiativ til en langsigtet plan for iblanding, der vil mindske CO2-udledningen. Det er ikke sket endnu.
- For os er det vigtigt, at regeringen overholder de vedtagelser og beslutninger, der bliver truffet i Folketinget. Vi er ikke bare en brik i regeringens ludospil, siger SF's klimaordfører, Signe Munk.
De Radikales Rasmus Helveg har svært ved at se for sig, at Dan Jørgensen kan komme med en forklaring, der kan få ham til ikke at stemme for en næse.
- Det, der blev vedtaget i salen, og som Dan Jørgensen selv stemte for, var, at forhandlingerne skulle starte før sommerferien.
- Jeg har lige stået nede i Folketingssalen og hørt Folketingets formand afslutte folketingsåret, og der er ikke indkaldt til forhandlinger. Så den bliver svær at bortforklare, siger han.
For Venstres Marie Bjerre er kritikken en del af en generel frustration over klimaministeren. Det er en frustration, som De Konservative også tidligere har udtrykt.
- Det er klart, at denne her kritik taler ind i hele dagsordenen om, at vi har en klimaminister, der er ekstremt forslæbende, når det kommer til at vise ambition på klimaområdet, siger Marie Bjerre.
/ritzau/
| Forstå, hvad næsen betyder, og hvornår den gives: * Betegnelsen "en næse" kommer formentlig af det gamle ord "nesæ", der betød skam eller vanære. * En politiker, en embedsmand eller en myndighed kan for eksempel få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende. * Statsrevisorerne kan også give næser til ministre, ministerier, styrelser og tilsyn på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen. * Næsen baseres på en skriftlig beretning, og størrelsen på næsen er afhængig af, hvilken ordlyd der i den forbindelse anvendes. * Hvis det er ord som "kritisabelt" eller "utilfredsstillende", er det en lille næse. Den store næse kommer med formuleringer som "kraftig kritik" og "alvorlig påtale". * Næser får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser. Derimod kan et flertal i Folketinget tvinge en minister til at gå af ved at udtrykke et mistillidsvotum. * Rekordholderen af næser er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der blev tildelt 80 næser. Størstedelen på grund af fodnotepolitikken, hvor er flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet. Det brød han sig ikke om, så han kaldte det "hædersnæser". Kilder: Kaare R. Skou, Dansk Politik A-Å /ritzau/ |
