23948sdkhjf

Teknisk fejl giver problemer med fjernaflæsningen

Varde Forsyning leder med lys og lygte efter en teknisk fejl i den automatiske måleraflæsning hos 2.500 fjernvarmekunder.
Det er i forbindelse med målere tilsluttet telefonnettet, at Varde Forsyning har registreret rigtig mange fejl i aflæsningen og indsendelse af tallene. Det betyder, at kunder, der normalt får fjernaflæst deres målere, nu modtager et aflæsningskort med posten, skriver ugeavisen Varde.

- I forvejen har vi rigtig mange problemer med at fjernaflæse målere via telefonnettet, så vi arbejder allerede nu på at få dem flyttet over på radioaflæsning, siger Torben Frandsen fra Varde Forsyning.

Målerne fungerer fint
Varde Forsyning oplyser, at det ikke er selve måleren, den er gal med, men den automatiske indsendelse af tallene, der svigter.

Aflæsningen testes flere gange om året, og det er i forbindelse med den seneste test i november, at man har registreret de mange fejl.

- Vi ved ikke, hvad det skyldes. Det kræver, vi får fundet nogle målere og sendt dem til undersøgelse hos producenten, siger Torben Frandsen, der i øjeblikket arbejder på højtryk for at identificere fejlen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104