23948sdkhjf

MHI Vestas finder endnu en samarbejdspartner i Taiwan

Denne gang har MHI Vestas indgået et samarbejde med det taiwanske selskab Yeong Guan Energy Technology Group.

Taiwanerne vil investere mere end 1,1 mia. kr. i en ny fabrik, som skal producere rotor hubs, hub-plader og nacelle-rammer.

Komponenterne skal bruges til MHI Vestas’ V174-vindmøller, som skal installeres offshore i Taiwan.

- Vi betragter Taiwan som et nøglemarked for offshore-vind, og vi ser frem til at fremrykke den bæredygtige udvikling af leverandørkæden ved at samarbejde med lokale virksomheder, siger Maida Zahirovic, Taiwan business director hos MHI Vestas.

Yeong Guan Energy Technology Groups nye fabrik skal ligge på havnen i byen Taichung, hvor også andre MHI Vestas-leverandører har base.

MHI Vestas har tidligere indgået aftaler om sourcing af vinger, levering af materialer til produktion af vingerne, kabler, tårne og støbegods i Taiwan. Senest indgik man for en uge siden en aftale med Shihlin Electric and Engineering Corporation om produktion af koblingsanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141