23948sdkhjf

Fra biogas til metanol: Pilotanlæg på trapperne i Lemvig

Et pilotanlæg, der skal teste muligheden for at udvinde metanol ved hjælp af biogas, er undervejs i Lemvig.  

Det skriver Dagbladet Holstebro.

Det er Lemvig Biogas, der skal drive det nye anlæg, og målet er i samarbejde med forskere fra DTU at teste, hvorvidt man kan fremstille metanol ved hjælp af CO2’en fra biogasanlægget.

Projektet, som hedder Bio-ReFuel, er et todelt projekt finansieret af EUPD. Første fase bestod af to og et halvt års forsøg i laboratorieskala, hvor det lykkedes at producere metanol med høj effektivitet, og derfor er projektet nu fortsat ind i anden fase, hvor demonstrationsanlægget skal bygges, fortæller DTU på sin hjemmeside.

Det er virksomheden Union Engineering, som står for at bygge det demonstrationsanlæg, der i første omgang skal kunne rummes i en container eller to.

– Fungerer det, kan man senere tune det op i fuld størrelse, fortæller Jørgen Kamp, biolog hos Lemvig Biogas til dagbladet Holstebro.

Anlægget, der skal opstilles i 2022-2023, vil få kapacitet til at behandle 240 m3 biogas dagligt. Det svarer til produktionen fra et mindre biogasanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111