23948sdkhjf

Babcock søger folk efter milliardaftale med Total

Selskabet Babcock Danmark skal fra årsskiftet og de næste fem år transportere mandskab og materiel til og fra Totals offshore-installationer i den danske del af Nordsøen. 

Det skriver JydskeVestkysten. 

Babcock stifter et helt nyt selskab, Babcock Danmark, til at stå for helikopterflyvningerne. 

- Vi er glade over at få muligheden for at udvide vores aktiviteter i Danmark og kan bygge på de seneste års erfaring med at levere luftfartsydelser til Maersk/Total i Storbritannien. Offshore-markedet er vigtigt for os, og denne kontrakt er et udtryk for vores vilje og evne til at kunne levere en sikker og pålidelig service. Vi ser frem til at udføre opgaven for Total og få et godt samarbejde med alle leverandører og den lokale industri i Danmark, siger Marius Hansen, administrerende direktør for Babcocks aktiviteter i de nordiske lande. 

Aftalen mellem Babcock Danmark og Total vurderes til at ligge i milliardklassen. 

Søger folk

Det nystiftede Babcock Danmark vil få hovedsæde i Esbjerg og etableres med en dansk ledelse, der får ansvaret for de danske aktiviteter. 

Selskabet vil til opgaven for Total få brug for administrativt personale, piloter og teknikere til den daglige vedligeholdelse af de tre Airbus H175 helikoptere i Esbjerg.

Ansættelsesprocessen til disse funktioner vil begynde snarest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083