23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Baumer A/S
Alf Benedikt Zips er udnævnt til bestyrelsesformand for Baumer A/S i stedet for Axel Vietze (kilde: Biq.dk).

Baumer A/S er en del af Baumer Group, der er en international producent af sensorer og sensor-løsninger.

Danish Energy Solutions
Michael Dam er blevet ansat som director of business development hos Danish Energy Solutions. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Glenco A/S.

Danish Energy Solutions er en non-profit organisation der udvikler finansieringsmodeller blandt andet turn-key- og ESCO-projekter.

Dansk Energi
Dansk Energi har ansat Jakob Ullegård som ny kommunikationschef. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver for den tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech.

Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark.

Dansk Erhverv
Bo Sandberg er udnævnt til cheføkonom hos Dansk Erhverv (kilde: Jyllands-Posten).

Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

DFF-EDB A.m.b.a.
Michael Bødker er blevet ansat som leder af teknisk afdeling hos DFF-EDB A.m.b.a. (kilde: Dansk Fjernvarme).

DFF-EDB A.m.b.a. er et softwarehus, der udvikler og sælger software samt hardware til forsyningsvirksomheder primært til fjernvarmeværker.

Dong Energy Eldistribution A/S
Henrik Gaarn Bak er indtrådt som bestyrelsesmedlem hos Dong Energy Eldistribution A/S (kilde: Børsen).

DS Håndværk og Industri
Jani Lykke Methmann er blevet udnævnt til direktør i DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede-, og vvs-virksomheder med i alt ca. 24.000 ansatte.

Læs: Ny direktør hos DS Håndværk & Industri

Erhversstyrelsen
Betina Hagerup er blevet udnævnt til direktør for Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen etableres i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. januar 2012 ved en sammenlægning af den nuværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse, Erhvervs- og Byggestyrelse samt en væsentlig del af den tidligere IT- og Telestyrelse.

Logstor A/S
Preben Tolstrup, koncernchef i Logstor Holding A/S, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand hos Logstor A/S. Samtidig er Ole Arenfeldt Jensen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Ole Andersen (kilde: Børsen).

Logstor er producent af rørsystemer til blandt andet fjernvarme og fjernkøling.

Scanenergi A/S
Jakob Kaae er blevet udnævnt til product manager hos Scanenergi A/S (kilde: Børsen).

Scanenergi A/S beskæftiger sig med energioptimering hos såvel private som erhvevskunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125