23948sdkhjf

Siemens skal udvikle turbiner til Maersk Oil

Maersk Oil oplyser, at Siemens skal udvikle og bygge turbiner til Maersk Oils power generator TriGen.
Samarbejdet mellem Siemens og Maersk Oil skal generere en langt renere elproduktion.

TriGen-teknologien
TriGen er et generatoranlæg på størrelse med en af Maersk shipping containere.

Anlægget brænder gas ved hjælp af ren ilt til produktionen af nul-emissions-el og rent vand. Den producerede strøm skal anvendes på Maersks gas- og oliefelter for Enhanced Oil og Gas Recovery (EOR / EGR).

Maersk Oil har rettighederne til maskinen og teknologien TriGen, der stammer fra den amerikanske rumfartsindustri.

Siemens bygger vindmøllerne
Siemens har netop indgået en aftale med Mærsk om at bygge turbiner specielt til dette anlæg.

- Aftalen med Siemens er endnu en milepæl for vores innovative projekt omkring ren energi, der hjælper til med at modne TriGen-teknologien til et stadie, hvor den kan bruges bredt og kommercielt, siger Bob Alford, TriGen Project Manager hos Maersk Oil.

- Vores mål er at kunne tilbyde et unikt produkt, der for første gang slutter sig til olie-og gasproduktionen sammen med elproduktion i et integreret projekt. Dette giver ikke bare nul-emissions-el og rent vand, men også evnen til at udvinde olie og gas, der ellers ville være ikke-producerbar gennem EOR / EGR, fortæller Bob Alford.

5 år til udvikling
Maersk Oil og Siemens har netop underskrevet et Memorandum of Understanding på den 20. World Petroleum Conference i Doha, Qatar.

Aftalen indebærer, at Siemens over de kommende fem år skal udvikle oxyfuel-turbiner til projektet.

- Vi er meget stolte over at samarbejde med Maersk Oli i forbindelse med udviklingen af denne lovende teknologi, siger David Henson, Head of the Conceptual Engineering and Service business segment i Siemens Energy.

- Den nye turbine, kaldet SXT-150, er baseret på vores årelange erfaring med turbineudvikling. Siemens vil designe og udvikle det nødvendige udstyr til færdiggørelsen af TriGen-anlægget, siger han.

I øjeblikket testes TriGen på et kommercielt kraftværk i Californien. Siemens tester ligeledes en special-udviklet turbine, som allerede til næste år kobles på energinettet i Californien.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109