23948sdkhjf

AEA sender anlæg på træflis og haveparkaffald til Fyn

Ringe Fjernvarmeselskab har netop købt et 5 MW biomasseværk og en varmepumpe hos Aktive Energi Anlæg (AEA).

Årsagen er at kundegrundlaget i de seneste år er steget betydeligt og at der derfor er behov for at udvide værkets eksisterende kapacitet. 

Biomassekedel med mere
Det nye biomasseanlæg bliver Ringe Fjernvarmeselskabsprimære produktionsanlæg i forhold til anlæggene baseret på træpiller og naturgas. Anlægget skal afbrænde dansk produceret træflis samt have-parkaffald.

Selve kedelanlægget produceres hos AEAs samarbejdspartner, Agro Forst & Energietechnik i Østrig.

Det komplette biomassekedelanlæg indeholder udover selve kedelanlægget desuden brovægt, automatisk krananlæg, centralt støvsugeranlæg (flislager), røggassystem med henholdsvis multicyklon og elektrofilter, røggaskondensering og skorsten, komplette rørarbejder, SCADA-og styringssystem, el-installationer, emissionsmåleudstyr, tilslutning til eksisterende installationer, nødstrømsgenerator, trykluftanlæg, m.m.

Biomassekedlen er beregnet for fyring med grov skovflis, med et gennemsnitlig relativt fugtindhold mellem 35-55 procent og vil også kunne håndtere tilsætning af min. 25 procent have-/parkoverskud.

Varmepumpe-option
Som option har Ringe Fjernvarmeselskab valgt at tilkøbe en el-drevet varmepumpe for at følge den politiske dagsorden om elektrificering af fjernvarmebranchen.

Varmepumpen, der er af fabrikat Johnson Controls, placeres på dækket over askecontainerrummet og den kolde side af varmepumpen forbindes til røggaskølingens trin 2. Varmen fra varmepumpen overføres til fjernvarmevandet.

Bygningen udføres af anden part, dog skal AEA dimensionere, projektere og disponere biomassekedelanlægget. I forhold til bygningsentreprisen er der koordinerings- og projekteringspligt mellem AEA, bygningsentreprenøren og Arkikon.

Dansk Fjernvarmes Projektselskab har været rådgiver for Ringe Fjernvarmeselskab gennem hele processen fra lokalplan over projektforslag til udbud og bistår Ringe Fjernvarmeselskab under udførelse og idriftsættelsen. Arkikon i  Grenaa er arkitekter på projektet.

Test og indregulering af kedelanlægget starter i august 2021, og med endelig aflevering af det samlede anlæg forventes i oktober 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086