23948sdkhjf

88 danske vindmøller og GPP Vind på nye hænder

Momentum Energy Invest ApS (Momentum), som er et selskab i Momentum Energy Group A/S koncernen, har indgået aftale om at overtage ejerskabet af GPP Vind og selskabets portefølje af 19 danske vindmølleparker med i alt 88 vindmøller.

Mest kendt er møllerne i Hanstholm Havn, som er opført i 2018 og er af typen Vestas V136. De øvrige 85 vindmøller, som inkluderer mølletyper af bl.a. NEG Micon, Vestas, Nordex og Nortank m.fl., har en gennemsnitsalder på ca. 20 år og er placeret i 18 vindmølleparker i Jylland. Sammenfaldende har alle vindmølleparkerne attraktive vindforhold, og med de nuværende mølletyper produceres der i et år med typiske vindforhold omkring 160.000 MWh årligt, svarende til ca. 100.000 danskeres årlige elforbrug.

Erhvervelsen af GPP Vind sikrer Momentum adgang til et betydeligt antal møller, som en base for udviklingen af en skalerbar platform, der har fokus på at forbedre den tekniske levetid af vindmøller i Danmark.

Momentum ser store muligheder i at udnytte potentialet i disse, og mange andre ældre, vindmøller, i Danmark, og virksomheden har et indgående kendskab til de erhvervede møller idet dets søsterselskab Momentum Gruppen A/S har stået for den tekniske drift af møllerne siden 2015.

- Momentums fokus er at optimere driften af både større og mindre samt nyere og ældre landvindmøller, hvoraf der i Danmark er opført mere end 4.000 møller over de sidste 25 år. Vi har tidligere med succes gennemført en kompliceret levetidsforlængelse som samtidig resulterede i en væsentlig produktivitetsforbedring af 20 år gamle offshore vindmøller ud for Gotlands kyst. Vi er i dag involveret i udviklingen af en række både nye og eksisterende vindparker i både Danmark, Tyskland og Sverige. Vores ambition er at tage teten i den del af den grønne energiomstilling i Danmark, som omfatter optimeret udnyttelse af de næsten 4.000, ofte velfungerende, men ældre vindmøller i Danmark, og derigennem bidrage til et lavere CO2 aftryk, siger CEO Kim Madsen.

Parterne ønsker ikke at offentliggøre købesummen for porteføljen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078