23948sdkhjf

Omsætningsrekord i Munck Gruppen

Den fynske anlægsentreprenør satte omsætningsrekord i 2010/11, datterselskabet Munck Forsyningsledninger bidrog positivt til udviklingen.
Med en omsætning på 1.210 mio. kroner formåede Munck Gruppen at øge omsætningen med hele 25 % i det forgangne regnskabsår, der blev afsluttet ved udgangen af september. Det er ny rekord.

Bruttofortjenesten er samtidig øget fra 101 til 138 mio. kroner, mens resultatet på bundlinjen udgør 51 mio. kroner – 18 mio. kroner mere end året før. Overskudsgraden (EBIT) er samtidig øget fra 6 % til 7 %.

De tre største datterselskaber – Munck Forsyningsledninger, Munck Asfalt og TarcoPol – har alle opnået højere omsætning og bedre resultater end sidste år.

- De største stigninger har vi oplevet i Tarcopol, som opererer på det polske marked for infrastruktur, hvor der et meget højt aktivitetsniveau, oplyser Munck Gruppen og adm. direktør Hans Christian Munck.

Oprustning i Munck Forsyningsledninger
Den voldsomme stigning i aktiviteten har ikke overraskende skabt behov for nyansættelser, og medarbejderstaben er således øget fra 887 til 935.

Tilgangen af nye medarbejdere er hovedsageligt sket i Munck Forsyningsledninger i forbindelse med indgåelse af nye kontrakter på Sjælland og i Jylland. Munck Forsyningsledninger har i konsortium med Petri og Hausted og Eltel indgået en 5-årig kontrakt med TDC om etablering af fiberforbindelser over hele landet, og ledelsen forventer, at det vil betyde en yderligere forøgelse af medarbejderstaben.

Munck Gruppen har i september 2011 overtaget aktiekapitalen i havnebygningsfirmaet Mogens Pedersen Nyborg A/S med 45 medarbejdere. Selskabet beskæftiger sig med anlægsarbejder med speciale i vandbygning.

Forventer lidt lavere indtjening i 2011/12
Munck-ledelsen betegner generelt udviklingen i 2010/11 som tilfredsstillende og forventer også i det kommende regnskabsår en fornuftig aktivitet tæt på det nuværende niveau.

- Da der fortsat er en meget hård konkurrence på entreprenørmarkedet, forventes indtjeningen dog at ligge på et lidt lavere niveau i det nye år, lyder meldingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125