Efter tre års arbejde har et særligt panel udpeget af Folketinget nu oversat FN's 17 verdensmål til danske forhold.

Dermed er Danmark det første af de 193 lande, der i 2015 forpligtede sig at arbejde mod en bæredygtig udvikling, som er klar med et bud på en konkret måde at gøre det på.

Panelet præsenterer i næste uge sin rapport, "Gør verdensmål til vores mål", for finansminister Nicolai Wammen (S).

Og ifølge panelets formand, professor emeritus Steen Hildebrandt, kan både ministeren og alle andre godt glæde sig.

- Det er beskedent sagt den største gave, en siddende regering nogensinde har fået. Det, vi afleverer, er et stort og folkeligt projekt, der skal bruges til at konkretisere verdensmålene, siger han.

Når rapporten er forelagt, vil det være op til de enkelte ministerier, kommuner og virksomheder at plukke fra den på de områder, hvor det giver mening for dem.

Og i sidste ende skal borgeren kunne se og mærke effekten af panelets arbejde, siger Steen Hildebrandt.

- Når politikerne har besluttet sig for, hvor man vil sætte ind politisk, så kan det i virkeligheden godt gå hurtigt med, at borgerne kan mærke en forandring, siger han.

Han nævner som eksempel, at der kan komme ny regulering af områder som byggeriet eller landbruget.

- Der kan det godt være, at man vil kunne mærke det om halvandet år, siger Steen Hildebrandt.

I arbejdet med at oversætte de 17 verdensmål til danske forhold har der været udfordringer med nogle af definitionerne.

Således hedder det første verdensmål "Afskaf fattigdom", men da fattigdom ikke er det samme i Nairobi som i Nørresundby, har det også her været nødvendigt at oversætte til danske forhold.

Derfor har holdet bag rapporten arbejdet med begrebet "oplevet fattigdom" i Danmark, fortæller Majbritt Skov, der er partner og chef for Deloitte Economics.

- FN har en definition af fattigdom som et eller andet antal kroner at leve for. Men i virkeligheden har den oplevede fattigdom fyldt mere - altså at føle, at man ikke har midlerne til leve en normal dansk hverdag.

På den baggrund er panelet kommet frem til en række eksempler på, hvornår man kan siges at være fattig i Danmark.

Det er ifølge rapporten eksempelvis, hvis man som forældre ikke har råd til at købe en mobiltelefon til sit barn.

Eller hvis familien ikke har råd til en bil eller til at betale en "uforudset udgift på 10.000 kroner".

Hvordan er I endt med lige netop de eksempler på fattigdom?

- Vi har holdt en række workshops rundt om i landet, hvor folk har kunnet stille forslag til målepunkter, som vi så har snævret ind til dem, der er i rapporten, siger Majbritt Skov.

Har I overvejet, at det måske ikke er alle, der er enige i, at det er fattigdom, når man ikke har råd til en bil?

- Vi har forsøgt at være tro mod, hvad der er blevet sagt. Vores opgave har ikke været at være dommere, siger Majbritt Skov.

Ritzau har bedt socialminister Astrid Krag (S) om at forholde sig til, hvornår hun mener, at man kan siges at være fattig i Danmark.

Ministeren har ikke ønsket at svare.

/ritzau/