23948sdkhjf

True Energy indgår aftale med ø-selskab

True Energy fortsætter med at udvide kredsen af samarbejdspartnere. Denne gang er der underskrevet en aftale med energiselskabet Ø/Strøm, som forsyner forbrugere på Langeland og Strynø.

Samarbejdet mellem de to virksomheder styrker mulighederne for integration af mere vedvarende energi og innovation i et energiselskab med stærk lokal forankring, skriver True Energy i en pressemeddelelse. 

- Mindre elselskaber og de såkaldte microgrids spiller en stadig større rolle i elnettet, men kan være udfordrede, når det gælder innovation og teknologi. Vores samarbejde med Østrøm og andre elselskaber viser, at der er flere måder at holde sig på omgangshøjde med de større konkurrenter på, siger Charlotte Sand, grundlægger og direktør i True Energy.

Kim Henning Hansen, direktør for Ø/Strøm, er enig.

- Der er ingen tvivl om, at Ø/Strøm og vores forbrugere gerne vil være med til at støtte op om innovative løsninger og nye måder at tænke strømforsyning på. Vores lokale forankring og forbindelse giver unikke muligheder for at tænke grønt og finde lokale synergier, men uden samarbejdspartnere som True Energy ville vi ikke kunne konkurrere med – og på nogle måder være foran – andre elselskaber på teknologifronten, siger han.

Bedre muligheder for lokalt forankret nytænkning

En af de store udfordringer for mindre elselskaber er at udvikle nye løsninger, som modsvarer udviklingen i elnettet og forbrugerne. De interne digitale kræfter vil alt andet lige være begrænsede i organisationer, der ofte har få ansatte.

Den stigende digitalisering af elnettet og nye teknologier som Internet of Things, SmartHome og elbiler åbner nye muligheder for både forbrugerne og elselskaberne, men der er også nye udfordringer. Hvordan kan elselskaber for eksempel give forbrugerne bedre muligheder for at udnytte deres smarte enheder til billigere og grønnere elforbrug? 

Mens True Energy har fokus på det, kan Ø/strøm koncentrere sig om det, de er bedst til.

- Vi har fokus på grøn energi, lave priser og god service i øjenhøjde. Vi ringer ikke og forstyrrer, og vi kender vores kunder fra dagligdagen. Den lokale forankring giver en forbindelse, som jeg tror, mange kunder i dag sætter ekstra pris på. Det kan give udfordringer, når det kommer til at udvikle lokalt forankrede løsninger, der passer til morgendagens elnet og elkunder, men via samarbejde med tredjeparter som True Energy kan vi følge med den teknologiske udvikling, siger Kim Henning Hansen.

True Energy har blandt andet lanceret en app, som gør det muligt for forbrugerne at automatisere opladning af elbiler og brug af eksempelvis hårdehvidevarer til tidspunkter hvor strømmen er billigst eller har det laveste CO2-aftryk. Samtidig kan elbilsejere via True Energy fungere som en buffer i elnettet, som mindsker behov for at starte dyre backup-generatorer ved udsving i forbruget.

Om Ø/Strøm:

Ø/Strøm har siden 2007 leveret el til kunder på Langeland og Strynø.

Ø/Strøms moderselskab ejer en 3 MW vindmølle, hvis produktion er lig med 13 procent af elforbruget på Langeland.

Ø/Strøm har beholdt rettighederne til de grønne certifikater, og kan derigennem tilbyde GrønEL, hvor kunder er garanteret, at deres elkøb er ægte grønt og produceret med hensyntagen til miljøet.

Kilde: Ø/Strøm

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078