23948sdkhjf

Vandværk på Djursland har fundet sin vinder

Arkitekterne fra Cubo har sammen med totalentreprenør KT Erhvervsbyg, Silhorko og Frontmatec vundet konkurrencen om at opføre det nye Sostrup Vandværk for Vandcenter Djurs. 

Det oplyser arkitektfirmaet på sin hjemmeside. 

Det nye Sostrup Vandværk placerer sig med sin enkle struktur som et sted-tilpasset element i landskabet, ligesom myndighedernes krav til højdegrænseplan imødekommes ved at bygge anlægget ind i terrænet. 

Fakta: Sostrup Vandværk

Bygherre: Vandcenter Djurs
Totalentreprenør: KT Erhvervsbyg
Arkitekt: Cubo
Vand & energi: Silhorko og Frontmatec
Areal: 675 kvm

Bygningens tag beklædes med et klimavenligt sedum-tag af mos, hvorved landskabet visuelt lægger sig hen over bygningen og skaber samhørighed med den omgivende natur. 

Som en del af opgaveløsningen indgår synlighed omkring den viden, teknologi og proces, der knytter sig til håndteringen af det danske råvand. Derfor er tilgængelighed og visuel kontakt ifølge Cubo et centralt element for anlæggets disponering og placering. 

Kontakten til bygningens indre sker primært gennem facader mod nord og syd, hvor der for de forbipasserende gives indkig til procesanlægget med de store rentvandsbeholdere i rustfri stål, der med fordel kan stå svagt oplyste i de mørke timer. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079