Elektrificering - It’s electrifying
I Wind Denmark har vi netop afholdt vores årsmøde. Et årsmøde i coronaens tegn med ekstra afstand, tallerkenanretninger og håndsprit. Men også et årsmøde, hvor elektrificering stod øverst på dagsordenen. Og ikke uden grund, for netop nu er afregningsprisen – altså den pris som ejere af bl.a. vindmøller modtager for deres strøm – på et mangeårigt lavpunkt, og 2020 ser ud til at få en rekordlav gennemsnitlig pris. Derfor er elektrificering mere aktuelt end nogensinde både set for vindmølleejere og for samfundet, hvor det ikke tidligere har været billigere at elektrificere end nu. Elektrificering er muligvis ikke så electrifying, som John Travolta gjorde det i Grease, men det burde det være. Især for vores politikere, der holder nøglen til at øge elektrificeringen.
Klimaaftalen fra i sommer tog skridt i retning af elektrificering bl.a. med ønsker om opførelse og drift af PtX-anlæg i Danmark og en medfølgende ambition om at være førende på området. Desværre er der ikke afsat danske penge til formålet men derimod 100 mio. euro fra Holland.
Senest har elbilkommissionen netop kommet med deres hovedanbefalinger, hvor der peges på en model indeholdende 750.000 el- og lavemissionsbiler i 2030. Dette giver naturligvis en øget efterspørgsel efter grøn strøm, men næppe et træk, der kan være med til at trække elprisen op på et mere bæredygtigt niveau på den korte bane.
Og hvorfor er vi i Wind Denmark så interesserede i at sikre, at elprisen ligger på et bæredygtigt niveau? Svaret skal findes i, at ejere af vindmøller, solceller mm., i nogle perioder, særligt i første kvartal, ikke havde et økonomisk incitament til at levere strøm, da afregningsprisen var lavere end driftsomkostningerne. Det er ikke bæredygtigt for nogen form for forretning, heller ikke den grønne. På sigt er meget lave elpriser en udfordring, da det betyder, at det kan blive svært at virkeliggøre den politiske ambition om, at den grønne omstilling med vind og sol skal være omkostningsneutral for staten og dermed ikke koste forbrugerne penge. Det kan kun lade sig gøre, hvis elpriserne har et niveau, hvor de milliardstore investeringer, der skal laves frem mod 2030, kan forrentes af elprisen. Er elprisen meget lav betyder det også, at den grønne omstilling kan risikere at koste staten penge da de udbudsmekanismer, der er lavet for bl.a. havvind, gør, at investorer ikke står med risikoen for investeringen alene, men deler risikoen med staten.
Samfundet er tjent med billig strøm men også med, at vi benytter den billige strøm, som vi har til rådighed i dag og i fremtiden, og dermed sikrer en høj samfundsværdi og klimamæssig gevinst. Uden elektrificering når vi ikke klimamålet for 2030 og i takt med, at vi udbygger med historisk store mængder vindenergi og sol i dette årti, så skal forbruget af den grønne strøm, der kommer til, også følge med. Så derfor bør det være ganske simpelt: Elektrificering – it’s electrifying!
Artiklen er en del af temaet Debat.
