23948sdkhjf

På gasjagt i Vendsyssel for 200 mio. kroner

Det franske selskab Total og Nordsøfonden investerer 200 mio. kr. i efterforskningsboringer efter gas i den nordjyske undergrund.
Projektkoordinator Henrik Nicolaisen fra Total fortæller til Nordjyske.dk, at Nordjylland er et af de få steder i Danmark, hvor der er mulighed for at finde gas i større mængder.

Derfor har Total og Nordsøfonden nu valgt at investere 200 mio. kr. i efterforskningsboringer i det vendsysselske.

- Der kan være op til fem gange mere gas i de danske skiferlag, heraf hovedparten i Nordjylland, end der indtil videre er hentet op i den danske del af Nordsøen, fortæller Henrik Nicolaisen til avisen.

Geografisk afgrænser boringerne sig til et 40 til 50 kilometer bredt tværgående bælte fra Jammerbugt mod Kattegat med Hirtshals som nordligste punkt.

Boringerne skal foretages i andet halvår af 2012.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078