23948sdkhjf

Hjørring Byråd sender kæmpemøller ved Hjortnæs ud i kulden

Et flertal i Hjørring byråd stemte onsdag i mod at sende de omstridte vindmøller i Hjortnæs i Høring.

Der var 18 stemmer imod, mens 13 byrødder ønskede at give møllerne en chance.

Formand for Hjortnæs Møllelaug Søren Pedersen vurderer at det var enden på møller i Hjørring Kommune. I hvert tilfælde i et stykke tid. 

 - Mit bedste bud er, at der ikke kommer flere vindmøller op i denne byrådsperiode. Hvis så få lokale kan forhindre, at møller kommer op ved at sende masser af læserbreve og råbe op på forhånd, så kan alt skydes ned, sagde Søren Pedersen.

Mindretallet i Hjørring Byråd argumenterede for grøn energi og den grønne omstilling, men det vandt ikke gehør hos modstanderne. 

- Der må være en balance mellem den grønne omstilling og de gener, der påføres mennesker. Hvad skal folk finde sig i på fælleskabets alter i den grønne omstillings navn? Så store vindmøller er et industrianlæg, sagde Henrik Jørgensen (V).

Borgmester Arne Boelt (S) og Chelina Bagger udtrykte bekymring over, at beslutningen reelt var truffet forud for byrådsmødet takket være indlæg på Facebook og læserbreve fra en mindre gruppe ihærdige personer. 

 En påstand, der dog blev anfægtet af Peter Duetoft. 

Hjortnæs Møllelaug ville udskifte otte eksisterende vindmøller på 69 meter med otte nye vindmøller på 150 meters højde. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078