23948sdkhjf

Dansk selskab rejser 4 milliarder euro i grøn fond

Copenhagen Infrastructure Partners har rejst verdens største grønne infrastrukturfond, CI IV.

I løbet af de fem måneder, der er gået, siden lanceringen af fonden har CIP hentet 4 milliarder euro i investeringstilsagn, skriver CIP i en pressemeddelelse.

Investeringerne kommer for eksisterende CIP-investorer. Derudover er der givet tilsagn fra en række investorer fra hele verden.

- Vi er glade for at se vores investorers fortsatte tiltro til CIPs tilgang til energi-infrastruktur-projekter. Vi forventer at rejse mellem 5,5 og 7 milliarder euro i CI IV-regi, hvilket gør den til den største grønne infrastrukturfond i verden. Vi forventer at investere omkring 10-14 milliarder euro i vedvarende energi-projekter i Nord Amerika, Vesteuropa, Asien og Australien. Vores samlede portefølje er vurderet til at levere grøn strøm til omkring 5-6 millioner husstande verden over, siger Steen Lønberg Jørgensen, partner i CIP. 

CI IV er en opfølger på de succesfulde fonde CI, CI II og CI III og er skræddersyet til investorer med en lang investeringshorisont. 

CI IV vil have fokus på offshore-vind, onshore-vind, solenergi, transmission, lagring og affaldsforbrænding i lavrisikolande i de førnævnte områder. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125