23948sdkhjf

Total trækker sig: Regeringen indkalder til nye forhandlinger

Regeringen indkalder til nye politiske forhandlinger om de fremtidige vilkår for olieindvinding i Nordsøen.

Det skyldes, at Total, der er den største operatør i Nordsøen, trækker sin ansøgning under ottende udbudsrunde. Det vil sige retten til at udvinde olie i Nordsøen frem til midten af 2050'erne

- Total er den største operatør i Nordsøen, og Totals beslutning om at trække sig fra ottende udbudsrunde rejser betydelig tvivl om, hvorvidt ottende udbudsrunde vil kunne gennemføres. Derfor vil regeringen nu indkalde partierne til politiske drøftelser, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Total har licens til at udvinde olie frem til 2046, og den nu droppede ansøgning giver lov til udvinding frem til midt-50'erne.

- Regeringen vil i forbindelse med drøftelserne lægge stor vægt på at sikre gode og stabile rammer for den resterende udvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, herunder de eksisterende arbejdspladser og investeringer, samtidig med at der tages hensyn til regeringens og Folketingets ambitiøse klimamål for Danmark, skriver ministeriet i pressemeddelelsen.

Energistyrelsen har efter Totals tilbagetrækning nu kun to ansøgninger til ottende udbudsrunde tilbage. 

Fra regeringens støttepartier har der været stor modstand mod at tillade olieudvinding efter 2050. Det hænger blandt andet sammen med målsætningen om, at Danmark skal være klimaneutralt i 2050.

Klimarådet har tidligere anbefalet regeringen at aflyse ottende udbudsrunde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078