23948sdkhjf

Sønderborg Fjernvarme sætter gang i geotermien

I februar 2012 tager Sønderborg Fjernvarme en del af sit nye geotermianlæg i brug.
Allerede i februar måned 2012 bliver varmen i Sønderborg med ét meget grønnere. Det sker når et helt nyt geotermianlæg tages i brug ved Sønderborg Fjernvarme.

Opstart februar 2012
Et flis-anlæg med to massive 10 MW fliskedler sættes i drift i februar 2012. De vil være med til at forsyne de ca. 10.000 husstande og virksomheder, der er tilsluttet fjernvarmenettet.

Hele anlægget med de store varmepumper og overfladeanlægget i Spang tages i brug i sensommeren 2012 og vil reducere Sønderborg-områdets CO2-udledning med mere end 25.000 tons.

Sønderborg Fjernvarme har i 2011 arbejdet hårdt med opførelsen af det store anlæg på Vestermark, første spadestik blev taget den 23. marts 2011 og allerede den 16. september 2011 blev der holdt rejsegilde. I Spang er et overfladeanlæg med pumper og varmevekslere ved at blive opført, og i løbet af sommeren og efteråret 2011 etablerede Sønderborg Fjernvarme en transmissionsledning mellem de to anlæg.

Spiller væsentlig rolle
Geotermi-anlægget spiller en vigtig rolle i omstillingen til grøn fjernvarme, der er en hjørnesten i ProjectZero visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område.

Ud over geotermi-anlægget har både Sønderborg og Broager Fjernvarme store solcelleanlæg i drift der også leverer CO2-neutral fjernvarme.

Gråsten Fjernvarme har påbegyndt opførelsen af det hidtil største solcelleanlæg der - kombineret med et stort flisanlæg - kommer til at dække mere end en tredjedel af forbruget selvom selskabet står overfor en stor udvidelse af dækningen i byen.

Kilde: ProjectZero - http://www.projectzero.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078