23948sdkhjf

Første læs gylle til Maabjerg BioEnergy

På tirsdag hældes det første læs gylle i rådnetanken på biogasanlægget Maabjerg BioEnergy ved Holstebro.
Det første læs gylle arriverer kl. 10.00, hvorefter det hældes på tankene på verdens største biogasanlæg Maabjerg Bioenergy i Holstebro.
Der går dog et par måneder før anlægget er klar til kommerciel drift, skriver P4 Midt & Vest.

Anlægget trimmes
Når den første gylle er hældt på anlæggets rådnetanke, prøvekøres og trimmes det for fejl og mangler, indtil det er klar til at køre på fuld kraft, hvilket man forventer bliver i april 2012.

Den producerede biogas i test-perioden er dog ikke spildt. Anlægget er allerede forbundet med Mabjergværket på nabogrunden.

Måbjergværket er et multifyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en halm/flisdel. Biobrændsler forbrændes på halm/flislinien. Der er i alt installeret en effekt på 28 MW el og en maksimal fjernvarmeydelse på 68 MJ/s på værket.

Nyt Volvo-lastvognstog
Når værket på tirsdag sættes i drift, får Leverandørforeningen bag Maabjerg BioEnergy overleveret fire spritnye Volvo-lastvogntog, som skal stå for en del af transporten til og fra anlægget.

Leverandørforeningen bag Maabjerg BioEnergy er en sammenslutning af 150 midt- og vestjyske landmænd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079