23948sdkhjf

Flere solfangere i Ringkøbing

Solfangeranlægget i Rindum ved Ringkøbing Fjernvarme er en succes og udvides gerne med 2.000-4.000 m2.
Står det til folkene bag Ringkøbing Fjernvarmeværk og solfangeranlægget i Rindum på 15.000 m2, så vil fremtiden byde på en udvidelse af anlægget, der trods færre solskinstimer i 2011, har levet op til forventningerne, fortæller fjernvarmedirektør Jesper Skovhus Andersen til dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Efter sigende drejer det sig om en udvidelse på 2.000-4.000 m2.

Bred enighed om udvidelse
På et nyligt bestyrelsesmøde drøftede man fremtidens investeringer, og der var bred enighed blandt bestyrelsens medlemmer om, at en udvidelse af solfangeranlægget er en god idé.

- Så kan vi komme til jord til rimelige priser op til det eksisterende anlæg, vil vi altså ikke være blege for at investere mere i solvarme, siger Jesper Skovhus Andersen.

Anlægget var ved idriftsættelsen i 2010 verdens næststørste solvarmeanlæg. Anlægget har en varmeeffekt på 11 MW, når vejret er optimalt, hvilket betyder at 6-7% af værkets varmebehov dækkes af solvarme.

Grøn energi i det vestjyske
Udover en mulig udvidelse af solfangeranlægget arbejder Ringkøbing Fjernvarme løbende med at finde nye muligheder for billige, vedvarende energi-kilder, og har i den forbindelse blandt andet lagt jord til en brint-tankstation, ligesom man i øjeblikket undersøger mulighederne for at bruge varmen i Ringkøbing Fjord ved hjælp af en stor varmepumpe.

Ringkøbing Fjernvarme er ikke eneste varmeværk i det vestjyske, der går grønne veje. Esbjerg Kommune har netop givet grønt lys til et solenergianlæg i Gørding . Også hos Spjald Fjernvarme- og vandværk vil man nyde godt af solens stråler og opstiller et solfangeranlæg - endda af samme type som det hos Ringkøbing Fjernvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078