23948sdkhjf

Trecifret millionbeløb sætter yderligere skub i Better Energys solaktiviteter

Danmarks Grønne Investeringsfond og Better Energy tager i et nyt partnerskab hul på nyt grønt eventyr.

Med et betydeligt trecifret millionlån sættes fokus på en accelereret udbygning af grøn energi og udfasning af fossile brændsler. Lånet er samtidig det første fra Danmarks Grønne Investeringsfond under Danmarks Grønne Fremtidsfond, skriver Danmarks Grønne Investeringsfond i en pressemeddelelse.

- I Danmarks Grønne Investeringsfond er vi glade for, at vi med lånet til Better Energy er med til at understøtte et grønt projekt, som leverer på tre bundlinjer: Projektet bidrager til CO2-reduktion og biodiversitet, det skaber samfundsafkast med grønne arbejdspladser og grøn vækst, og den grønne strøm produceres uden subsidier. Siden 2017 har vi kørt parløb med Better Energy, og med denne aftale bringer vi partnerskabet op i en helt ny liga. Better Energy har bevist, at solenergi er kommercielt på alle parametre, så nu handler det om at skalere solenergien i Danmark, siger Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond Michael Zöllner.

Næstved og porteføljen

Lånet fra Danmarks Grønne Investeringsfond indgår i finansieringen af Danmarks første solcellepark uden statsstøtte til elprisen ved Næstved samt finansieringen af Better Energys voksende portefølje af egne solcelleparker.

Formålet er at bringe finansieringen i spil der, hvor den har størst positiv effekt på Better Energys arbejde med udbygning af ny solcellekapacitet.

- Det er et vigtigt skridt, vi tager med denne aftale, forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy og uddyber:

- Vi har i flere år samarbejdet om anlægsfinansieringen af danske solcelleparker. Vores fokus har været på at kommercialisere og finansielt modne dem. Det har vi opnået og kan i dag bygge solcelleparkerne uden statsstøtte og finansiere dem med realkredit. Med den nye aftale forædler vi finansieringen med Danmarks Grønne Investeringsfond, så vi årligt kan levere endnu flere nye solcelleparker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078